Fulde navn: Michael Laudrup

Født: 15. juni 1964

Landskampe/mål: 104 (37)

Europamesterskaber: Ingen

Klubber: KB, Brøndby, Juventus, Lazio, Barcelona, Real Madrid, Vissel Kobe og Ajax.

Ligakampe/mål i alt: 479 (121)

Klubtrofæer:

Juventus: Serie A – 1985/86. Intercontinental Cup: 1985

Barcelona: Primera Division – 1990/91, 1991/92, 1992/93 og 1993/94. Copa del Rey – 1990. Den spanske Super Cup: 1991 og 1992. European Cup: 1992. European Super Cup: 1992.

Real Madrid: Primera Division – 1994/95.

En start på en epoke

Det var i en sommerdag i 1964, nærmere betegnet 15. juni. En af de mest skæbnesvangre dage i dansk fodbold var oprundet. Fødslen af et idol. Fødslen af en af Danmarks bedste fodboldspillere siden jorden først så solens stråler. Navnet er, som de hurtige nok allerede har gættet, Michael Laudrup. Et navn, som allerede dengang medfulgte store forventninger. Navnet er nemlig forinden blevet overtrukket med ære, idet faderen, Finn Laudrup, havde i ført sig den danske landsholdstrøje, mens Michaels onkel havde stået i trænerspidsen for Aberdeen og Brøndby.

Netop sidstnævnte klub får også en stor betydning i Michaels liv. Livet som fodboldspiller starter dog i familiens daværende hjemby, Vanløse. Lang tid går der dog ikke, før Michael og resten af Laudrup-familien bosætter sig i Brøndby, og trods Michael spiller for de blå/gule indtil tolvårsalderen, flytter han til KB, hvor også faren, der på det tidspunkt selv spiller, drager til. Som 17-årig får Michael debut for KB samt for det danske U19-landshold. I 1982 følger han igen i farens fodspor, da han tager tilbage til Brøndby, hvor også hans far var kommet tilbage året forinden.

På toppen af fodboldscenen

I hans debut for Brøndby scorede han to mål i en storsejr over B 1909 og samme år fik den 18-årige debut på A-landsholdet, hvor han hurtigt slog sig fast med hans blændende teknik. I 1982 blev han ligeledes tildelt med prisen som Danmarks bedste fodboldspiller, og han blev sågar den tredje mest scorende hans første sæson i den danske liga. Herved var det danske gennembrug blevet slået fast og i den følgende sæson drog han efter ni mål hos Brøndby videre til de italienske mestre, Juventus, for en transfersum på en million euro. En daværende rekord for transfersum i dansk fodbold.

En italiensk regel dengang påpegende, at blot to udenlandske spillere måtte være på holdet, gjorde, at den unge dansker blev lejet ud til oprykkerne, Lazio. Her scorede han to mål i hans første sæson, og var generelt medvirkende til, at Lazio holdte sig over stregen ved sæsonens slutning. Ydermere spillede han alle landskampe, da Danmark figurerede i EM 1984. Den følgende sæson blev dog en rids i lakken for Laudrups opadgående karriere. Juventus havde valgt at lade danskeren blive hos Lazio endnu en sæson, men ulig den foregående, blev denne som førnævnt uden nævneværdige aktioner fra den unge Michael Laudrup. På trods af, at Lazio rykkede ned, forblev danskeren i Serie A, idet han drog tilbage til Juventus.

Michaels genskabte samarbejde med Den Gamle Dame, viste sig at spille godt ud for begge parter. I 1985-86-sæsonen spillede han ved siden af Michel Platini og var medvirkende til, at Juventus til slut kunne løfte Liga-trofæet. Michael gjorde desuden comeback som Danmarks bedste fodboldspiller, efter at han for anden gang vandt denne pris i 1985. Sæsonen var dog ikke slut for Laudrup, som ydermere gjorde sig stærkt bemærket ved 1986-sommerens VM. Juventus’ succes blev dog i den følgende sæson fra 1986 til 87 ikke just fulgt op, hvilket bar præg af et skadesplaget mandskab, heriblandt Michael.

I 1987-1988-sæsonen lagde en tilbagetrækning fra fodboldens verden fra Michel Platini et stort ansvar over på Michaels skuldre, men den unge alder satte en stopper for Michaels fremtræden hos Juventus’ mandskab. Momentum, eller rettere sagt manglen heraf, gjorde sig desuden gældende ved EM i 1988, hvor hverken Danmark eller Michael spillede nogen større rolle. Barcelona nød på dette tidspunkt stor succes og viste sig at være klubben, som hev Michael ud af grøften. Johan Cruyff var på daværende tidspunkt manden som styrede mandskabet i Catalonien, og indlemmede Michael i truppen som en af de tre udlændinge, der var lovliggjort til at spille for klubben. Som et skud fra tågen sprang Michael igen ind på den europæiske fodboldscene, og Barcelona vandt med Laudrup i klubben fire mesterskaber og hentede også et trofæ i det forjættede land, Champions League, eller som turneringen dengang kaldtes, European Cup. Som bekendt vandt Danmark EM i 1992, men turneringen var ikke med visit af Michael, som havde meldt afbud på grund af problemer med den daværende træner, Richard Møller Nielsen.

I 1994 indtraf et overraskende skifte til Real Madrid, som i de senere sæsoner var blevet drevet gæk med af Barcelona. Her udviste han endnu en gang store kvaliteter, der berettigede ham som en af verdens bedste spillere, og specielt det, at hans første sæson hos kongeklubben anskaffede et ligatrofæ, understregede hans store kvaliteter på en grønsvær. I den følgende sæson blev han mødt af en mur og hverken klubben eller ham nød den store succes.

Michael drog derefter til de mere ukendte Vissel Kobe i Japan, hvorefter han skabte samarbejde med Ajax og afsluttede hans klubkarriere med et hollandsk mesterskabstrofæ. VM i 1998 blev hans sidste kampe på den store scene, men den daværende 34-årige spiller så skam ikke rusten ud. Danmark nåede med stor medvirken fra Michael, der i anledningen bar anførerbindet, til kvartfinalen. I 2006 blev den almene danske holdning bekræftet, da han officielt blev kronet som den bedste danske fodboldspiller nogensinde.

På vej mod nye mål

Michael Laudrup kunne dog ikke holde sig længe fra fodboldens verden og blev i 2000 indlemmet som hjælpe-træner hos det danske landshold. Her bragte han sammen med resten af landsholdets trænerstab de rød-hvide til 16-delsfinalen, hvor man dog eftertrykkeligt blev slået af England. Brøndby fik, som førnævnt, stor betydning i Michael Laudrups spillende karriere, men også i trænerrollen fik klubben stor betydning for Michael. I en alder af 40 år påtog han sig trænerjobbet i barndomsklubben, hvilket blev startskuddet til en stadigt kørende epoke. Hos Brøndby skabtes et nyt samarbejde, idet Michaels forhenværende landsholdsmakker, John ”Faxe” Jensen, skulle fungere sammen med Michael som assistent-træner.

Michaels indskrivning hos Brøndby fik hurtigt vendt op og ned på tingene i den danske klub. Flere ældre spillere forlod klubben til fordel for angrebspositionerede spillere, og desuden blev der fremover lagt mere vægt på klubbens fremtid: Brøndby yngre spillere. Den sidste ændring skulle på længere sigt sikre Brøndby som et tophold, men idéen om mere angrebsivrig fodbold gerne skulle give afslag både på den lange samt korte bane – og det gjorde den.

I Michaels første sæson hos klubben blev der vist blændende angrebsfodbold, og som følge vandt Brøndby pokalturneringen. Efter to andenpladser i ligaen kunne Michael og resten af Brøndby kalde sig liga- samt pokalmestre i 2005. Efter endnu en andenplads i 2005-06-sæsonens stod Michael uden job efter uoverensstemmelser omkring en kontraktforlængelse. Tiden i Brøndby var slut, men de blå-gule havde dog opsat et springbræt til højere vidder.

En rum tid blev passeret førend Michael havde fundet sig en ny klub, og ikke forunderligt var det, at denne nye klubs beliggenhed lå i Spanien. Getafe blev Michaels nye arbejdsgiver, efter at han blev præsenteret som klubbens nye træner den 9. juli 2007. Makkerparret Laudrup-Jensen var herved genskabt i Spanien, og det viste sig, at blive en god idé. Holdet nåede UEFA Cuppens kvartfinale, hvor man på uheldigvis måtte se sig slået af Bayern München. Desuden nåede man til pokalturneringens finale, men også her blev man slået efter en hård kamp mod Valencia.

Han trak sig dog dom træner for Spaniens nye kæledægge i maj 2008. Adskillige rygter svirrede i kølvandet, og først i september blev rygterne besvaret, sande som usande. Fra den 12. september 2008 skulle Michael Laudrup stå i spidsen for Spartak Moskva, og han er stadig siddende i det russiske trænersæde.

En glorværdig samt oplevelsesrig spillerkarriere er for Michael Laudrups vedkommende blevet udspillet. Dette har nu sået grobund for en forhåbentlig ligeså eventyrlig trænerkarriere, som virker til at tage til i fart. Der kan ikke stå nogen tvivl tilbage om, hvorvidt Michael Laudrup er en af Danmarks bedste fodboldspillere gennem tiden.

Skrevet af Christian Hallas