Наши партнеры

Menu



CL-optakt: Glasgow Rangers – Unirea Urziceni

Champions League

Der er lagt op til pulje G’s bundkamp tirsdag aften på Ibrox Stadium, hvor Glasgow Rangers tager imod rumænske Unirea Urziceni, som er puljens helt store ukendte underdog.

De skotske værter har hidtil formået at skrabe et point sammen i de to puljekampe. Pointet kom i hus i kampen mod VfB Stuttgart på udebane, hvor en sen udligning af Madjid Bougherra gjorde, at Rangers fik et enkelt point med hjem. Sevilla var modstanderen i den næste kamp og det blev en for stor mundfuld for skotterne, der tabte kampen med hele 4-1 på hjemmebane.

Unirea Urziceni har også haft fornøjelsen af at møde Sevilla. Det blev dog ikke til et så stort nederlag, som de nok på forhånd havde frygtet, da rumænerne Ramón Sánchez Pizjuán formåede at minimere nederlaget til 2-0. De rumænske CL-debutanter har stået for puljens helt store overraskelse, da de på hjemmebane mod Stuttgart spillede uafgjort 1-1 efter endda at have været bagud 1-0 ved pausen.

Hjemmeholdet mangler til kampen Maurice Edu, Kirk Broadfoot, Andrew Little, mens det er tvivlsomt om Madjid Bougherra spiller og han vil blive testet op til kampen, hvor det afgøres om han er helt klar til kamp.

Rumænerne tager til Skotland uden Raul Rusescu i truppen. Udover ham mangler de ikke nogen spillere til opgøret.

Forventede startopstillinger:

Glasgow Rangers:

McGregor

Weir – Papac – Whittaker – Smith

McCulloch – Davis – Thomson – Rothen

Boyd – Lafferty

Unirea Urziceni

Arlauskis

Galamaz – Fernandez – Brandan – Maftei – Vilana

Balan – Nicu – Apostol

Varga – Belasco

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Unirea har godt nok allerede overrasket en enkelt i Champions League, men det var på hjemmebane og med spillermaterialet taget i betragtning kontra Rangers’, så bør det skotske hjemmehold vinde kampen. Vi tror, at Glasgow Rangers vinder kampen med 2-0.

_________________________________________________________________________

Husk TotalBold.dk’s Champions League-tippespil,

hvor du kan deltage gratis i konkurrencen om et gavekort på 500 kroner til Unisport.dk! – Læs mere om spillet her.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu