Наши партнеры

Menu



Skotsk landstræner vil have Agbonlahor

Andet fodbold

Landstræneren for det skotske landshold Alex McLeish, vil forsøge at overbevise Gabriel Agbonlahor om, at han skal trække i den skotske landsholdstrøje i stedet for den engelske.

Den 20-årige Gabriel Agbonlahor har været stærkt spillende for Aston Villa i foråret, og det har fanget landstræneren for det skotske landshold, Alex McLeaushs, opmærksomhed. Han øjner nu en mulighed for at få den talentfulde angriber til at spille på det skotske landshold frem for det engelske. Dette kan blive en realitet, da engelskfødte Agbonlahors mor er fra Skotland.

På nuværende tidspunkt har Agbonlahor repræsenteret det engelske U/21-landshold tre gange, men er nu kommet i unåde hos den engelske U/21-landstræner Stuart Pearce. Pearce ønskede at have Agbonlahor med i den trup, som skal repræsentere England ved EM for U/21-hold, som starter i dag. Men den unge angriber var på ferie og tog derfor ikke sin telefon, da Pearce forsøgte at ringe ham op. Det har betydet, at Agbonlahor ikke kom med i truppen.

Agbonlahor har tiltrukket interesse fra flere forskellige klubber, men han valgte i foråret at forlænge sin kontrakt med Aston Villa, så den nu løber frem til 2011. Den unge angriber har i øvrigt en far fra Nigeria og kunne i realiteten også spille for dem.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu