Skrevet af Kim Damsgaard Pedersen.

Er det nuværende antal SAS Liga-hold tilpas, eller skal der en større reform til? Argumenterne har fløjet frem og tilbage mellem de to lejre, der hver har noget at sige i denne forbindelse. Flere så gerne, at ligaen blev udvidet af hensyn til den danske talentudvikling. Landstræner Morten Olsen, har hyppigt kritiseret danske klubber for, at købe udenlandske spillere frem for, at bruge spillere af egen avl. Ifølge landstræneren vil denne problematik i sidste ende skade landsholdet. Men er dette den eneste konsekvens? Er vi i virkeligheden ved at manifestere os, som en udviklingsliga i det store europæiske billede?

I de senere år, har man gang på gang set unge spillere såvel som etablerede stjerner i den danske SAS Liga, påbegynde deres udlandseventyr. Det er den samme gamle historie: En spiller præsterer på et højt og stabilt niveau over en længere periode, og med det samme kommer en større klub med et bud, man ikke kan afslå. Og hvad står de danske klubber så tilbage med? En pose penge, men uden en egentlig mulighed for at formidle dem videre i klubbens bedste interesse.

Spillere der har været med til at løfte niveauet herhjemme er forsvundet, og de har siden vist, at deres fodboldopdragelse i danske omgivelser har været nok til, at sikre dem succes i større ligaer i Europa. Jesper Grønkjær, Daniel Agger og Christian Poulsen for bare at nævne nogen, har alle spillet her siden barns ben, eller genfundet spillelysten og fundet det optimale niveau, efter en mindre pause.

Men vil en udvidelse den hjemlige liga hjælpe talenter og klubber til, at indfri det fælles mål vi alle kæmper for? Nemlig at skabe sportslige resultater, og desuden have overskuddet til at tænke langsigtet, i form af landsholdets fremtidige generationer? Drømmescenariet efter en udvidelse til eksempelvis 16 hold vil være, at man formår at holde ”frafaldsprocenten” nede på et minimum. Med det menes, at unge talenter, der står i skyggen af diverse udenlandske spillere, vil få chancen på et mindre hold i den sammen danske liga – i stedet for at droppe i divisionerne, eller skifte til et andet land. Altså vil den enkelte spiller stadig have chancen for, at teste sig selv på et højt niveau – i Danmark vel at mærke. Denne form for stabilitet lyder sund for den enkelte, men om det i virkeligheden gavner i et større omfang, må glide hen i det uvisse.

Perspektiverne i den nuværende struktur ser ikke lyse ud. Udover FC København, der med en gigantisk pengetank i ryggen, er der ingen der formår at trække spillere til, der for alvor forbedrer tilstandene. At håbe på en kæmpe kapitalindsprøjtning er ingen holdbar løsning, for nogen klubber i den danske SAS Liga. Det efterlader os med endnu en problemstilling: Er vi ved at nærme os skotske tilstande i Danmark? Eller er vi der allerede? Med FCK’s deltagelse i Champions League og stor dominans herhjemme, tegner det sådan.

Netop i forbindelse med Byens Holds indtræden i det Forjættede Land (CL), var alle eksperter ude og glæde sig over, hvilke positive konsekvenser dette ville have for dansk fodbold. Man fristes til at sige, at udover en ekstra kvalifikationsplads i UEFA Cuppen, er det positive til at overse for andre end FCK. I mellemtiden er stjerner valfartet til FC København, og dermed er enevældet næsten garanteret i det kommende stykke tid. Det samme skete i Skotland, hvor man indtil for et par år siden, havde to hold i den absolutte top. Rangers var en stor trussel, og på de efterfølgende pladser kæmpede de mindre hold om deres ”15 minutes of fame” – ligesom herhjemme, hvor Brøndby og FCK har været dominerende.

Et perspektiv man ligeledes skal tage hensyn til i debatten, er det skel, der under alle omstændigheder vil være til den næstbedste række. I den igangværende sæson har Viasatsport Divisionen fået prominente gæster i form af traditionsklubben AGF. Men som det ser ud nu, vil man bestemt have grund til, at betvivle deres gæstestatus i den række. Konkurrencen er benhård, og det har bestemt ikke været nogen badeferie for århusianerne, som i den første halvdel af sæsonen ikke har vist antydningen af SAS Liga-niveau. Et godt tegn på, at mindre danske klubber er i stand til at udvikle hold baseret på danske spillere, der kan tage udfordringen op. Resultatet af denne udvikling, har kun FC Nordsjælland været opmærksomme på. De gav chancen til Anders Due, Søren Christensen og det seneste skud på stammen: Morten Nordstrand. Ligeledes blev Mads Junker hentet til klubben efter ophold i den næstbedste række. Både Due og Junker er imidlertid blevet solgt videre til Vitesse Arnhem, og Nordstrand er blevet sat i forbindelse med adskillige udenlandske klubber. Traditionen tro, formår man altså ikke at holde på disse spillere, der har været inde i landsholdsvarmen – dog uden at få det store gennembrud. Det tyder altså på, at de er talent nok i egne rækker. Så i den forstand kunne det være klogt nok at udvide rækken. Lyngby, AGF, Køge og SønderjyskE, er store klubber med potentiale, men at tage dem væk fra 1. division, vil også skære topniveauet væk – og gøre Viasatsport Division mindre tiltalende end nu.

At gå lidt utraditionelle veje med at hente spillere fra lavere rangerende klubber, er måske ikke så dårlig en idé.

Dertil kommer turneringsstrukturen efter en udvidelse. Trods det faktum, at der ikke længere vil blive spillet 3 kampe mod hinanden, vil der blive flere lokalderbys, og interessen blandt fans i de mindre klubber vil blive vakt. Hypotetisk, en rigtig positiv udvikling for dansk fodbold. Når giganterne fra FCK og Brøndby besøger de mindre stadions, ser vi ofte hele byen på den anden ende. Disse ”festdage” vil vi gerne have flere steder i landet, men det ændrer ikke på, at niveauet også skal være til det. Det store problem er stadig, at flytter man flere hold op i rækkerne, vil det spillemæssige skel vokse betragteligt mellem det bedste og det næstbedste i dansk fodbold.

Vi leder altså efter en gylden middelvej, som forhindrer at vi bliver ”skotske”. Her ville vi smadre ligaens konkurrence i toppen. Vi har heller ikke meget lyst til, at ødelægge vores talentudvikling. Vi kan, som det ser ud nu, fortsætte med enemagten FCK, og håbe på at nogle andre hold får succes med deres håbefulde indkøb. Eller vi kan skride til handling nu, udvide ligaen, eller finde et alternativ. Der vil givet være konsekvenser i begge tilfælde, men behøver vi virkelig at være så bange for forandring?

Vi bør ikke sammenligne os med andre ligaer, der ligger på samme spillemæssige niveau som os. Vi skal hele tiden holde fokus på det, det hele handler om: Nemlig, hvordan vi får det maksimale ud af vores talenter, og hvordan vi samtidig kan begynde at etablere en højere status. En status, der ikke længere vil forbinde os med middelmåde.