Наши партнеры

Menu



Den største triumf! – 1990 til 2008

TotalBold.dk fejrer DBU’s 100 års jubilæum igennem en artikelserie, som er udarbejdet af TotalBold.dk’s skribent, Ronni Bødker. Vi bringer her den sidste artikel i artikelserien, som har sat fokus på fortiden, nutiden og fremtiden i den danske fodboldhistorie.

Landsholdet i starten af 1990’erne

Det danske landshold skulle fra 1990 til at vende sig til, ikke at have de tidligere stjerner Frank Arnesen, Preben Elkjær, Søren Lerby, Morten Olsen osv. Mange af spillerne fra dynamit-holdet i midt-firserne var stoppet nu og det var derfor andre spillere der skulle til at tage over. Men allerede nu var der begyndt at dukke nye stjerner op. Brian Laudrup var allerede blevet kåret til årets danske spiller og spillede i 1990 i Tyskland. Hans bror Michael, var også en del af holdet endnu. Derudover var det spillere som Lars Olsen, Flemming Povlsen og John Sivebæk, for ikke at forglemme Peter Schmeichel. Det blandt andre disse spillere der skulle stå for at spille Danmark til EM-slutrunden i Sverige i 1992.

Det var blevet nemmere for angriberne i 1990, da IFAB havde ændret offside-reglen, så den nu betød, at en angriber gerne måtte være på linje med bagerste forsvarsspiller, og stadig være onside. Med dette in mente gik danskerne ind til kampene i kvalifikationsgruppen. Richard Møller-Nielsen havde overtaget landstrænerposten efter Sepp Piontek, og skulle nu til at stå for sin første kvalifikationsturnering. Modstanderne var Færøerne, Østrig, Nordirland og Jugoslavien.

Men efter der kun var hentet tre point i de første tre kamp (en sejr, uafgjort og et nederlag, sidstnævnte til Jugoslavien på hjemmebane), besluttede blandt andre brødrene Laudrup da de mente at taktikken var alt for defensiv og ikke gav muligheder for det offensive spil. Brian Laudrup vendte dog tilbage i tide til at være med ved EM. Efter den lidt skuffende start på kvalifikationen, vandt Danmark de resterende kampe, deriblandt end flot udesejr på 2-0 over Jugoslavien. Men dette var bare ikke nok for danskerne, da jugoslaverne kun tabte den ene kamp til Danmark i hele turneringen, og derfor sluttede ét point foran danskerne.

Men i Europa var der store politiske ting i gang på dette tidspunkt. I 1989 var Berlinmuren faldet og Tyskland var blevet genforenet året efter. I december 1991 var Sovjet Unionen blevet opløst og derfor var der kommet et utal af nye lande til i Østeuropa, deriblandt Ukraine, Hviderusland og de baltiske lande. Også i Jugoslavien var der rører i andedammen. I juni 1991 proklamerede både Slovenien og Kroatien sig selvstændige, hvilket blev fulgt op af Makedonien i september.

Uheldigvis betød dette, at der udbrød borgerkrig, da Jugoslavien ikke ville give landene den selvstændighed de ønskede. Grundet krigene indførte FN sanktioner mod landet, hvilket i sidste ende medførte at både FIFA og UEFA udelukkede Jugoslavien fra alt international fodbold. Den sidste sanktion kom d. 30. maj 1992, blot ti dage før slutrunden i Sverige skulle starte. Dette betød, at UEFA nu skulle finde en ny deltager til slutrunden, et land til at tage den jugoslaviske plads. Da Danmark var blevet nummer to i kvalifikationsgruppen, fik DBU tildelt pladsen, en plads unionen sagde ja tak til.

Ni dage før slutrunden gik i gang, skulle Richard Møller Nielsen have udtaget en trup til slutrunden. Holdet han fik udtaget så således ud:

Målmænd: Peter Schmeichel (Man Utd), Mogens Krogh (Brøndby IF)

Forsvar: John Sivebæk (AS Monaco), Kent Nielsen (AGF), Lars Olsen (Trabzonspor), Henrik Andersen (FC Köln), Kim Christofte (Brøndby IF), Torben Piechnik (B1903), Claus Christiansen (Lyngby)

Midtbane: John “Faxe” Jensen (Brøndby IF), Johnny Mølby (Vejle BK), Henrik Larsen (Lyngby), Peter Nielsen (Lyngby), Morten Bruun (Silkeborg IF)

Angreb: Flemming Povlsen (Borussia Dortmund), Lars Elstrup (OB), Brian Laudrup (Bayern München), Torben Frank (Lyngby), Bent Christensen Arensøe (Schalke 04), Kim Vilfort (Brøndby IF)

Disse spillere var med til at lave, ikke bare dansk historie, men sågar verdenshistorie og kun to af disse spillere nåede ikke at spille i udlandet i deres karriere, Morten Bruun spillede hele karrieren i Silkeborg, mens Mogens Krogh kun spillede i Ikast og Brøndby.

Danmark overtog Jugoslaviens plads i gruppe af, mod Frankrig, England og værtsnationen Sverige. Som en lille sidebemærkning kan det nævnes at turneringen var den første, hvor spillernes navne var trykt på ryggen.

Holdet lagde ud med at spille 0-0 mod England, men endte så med at tabe 1-0 til Sverige i anden runden, på mål af Tomas Brolin. Men sammenholdt med resultaterne fra gruppens øvrige kampe, skulle Danmark vinde den sidste gruppekamp mod Frankrig, for at komme videre. Problemet var bare at franskmændene havde nogle utroligt stærke spillere, blandt andre i form af Eric Cantona og Jean-Pierre Papin. Danmark endte dog med at vinde kampen med 2-1, med det afgørende mål af Lars Elstrup der, med TV2s fodboldkommentator Flemming Tofts ord, ”kom som en trold ud af en æske”.

Med denne sejr var Danmark videre fra gruppen og holdet skulle nu spille en kamp, som holdet godt vidste, ville blive historisk, men den er blevet mere historisk end de nok havde drømt om. To gange i semi-finalen mod Holland kom Danmark foran, begge gange på mål af Henrik ”Store” Larsen. Men med otte minutter igen, lykkedes det Frank Rijkaard at score til 2-2, hvilket sendte kampe ud i forlænget spilletid. Den forlængede spilletid endte også 0-0 og kampen endte derfor med en straffesparkskonkurrence.

Van Breukelen forsøgte ved hver danske sparker, at psyke dem og det lykkedes ham også ved de to første spark, at få hænderne på bolden, dog gik begge spark i mål. Til gengæld lykkedes det Peter Schmeichel at redde hollændernes andet spark, sendt af sted af en af verdens bedste fodboldspillere, Marco van Basten. Med dette ene brændte spark, stod der inden det sidste spark 4-4 og Kim Christofte kunne derfor sende danskerne i finalen. Og med et sikkert spark blev bolden sendt modsat af Van Breukelen i målet, og danskerne kunne glæde sig over at være i finalen.

Finalen, d. 26. juni 1992, vil den dag i dag, blive husket for mange ting. John ”Faxe” Jensen der ramte den lige i røven, Schmeichels fantastiske redninger – deriblandt hans redning med en hånd, Vilforts 2-0-mål, Flemming Tofts udbred ved førnævnte mål – ”HUTTELIHUT”, Flemming Povlsen der tudbrøler efter kampen og æresrunden med pokalen efter kampen. Men det der er vigtigst, når der kigges tilbage, er sejren på 2-0 over den evige rival sydfra, Tyskland, der på daværende tidspunkt var regerende verdensmestre. Danskerne kunne dermed lade sig krone som europamester, efter en turnering de ikke engang havde kvalificeret sig til. Denne triumf står stadig placeret som en af de største overraskelser fodboldverdenen har set.

Det var dog ikke kun ren og skær lykke for fodbold-Danmark denne sommer. Herrerne deltog godt nok ved de olympiske lege, der i 1992 foregik i spanske Barcelona, men danskerne havde ikke voldsomt megen succes. Holdet forlod turnering efter en fjerdeplads i gruppen, med kun to point. Gruppen blev vundet af Ghana, foran Australien og Mexico. Succesen udeblev altså, og det selvom man stillede med et hold, der indeholdte flere kommende A-landsholdsspillere, såsom Thomas Helveg (OB), Stig Tøfting (AGF), Peter Møller (AaB) og Miklos Molnar (Servette Geneve). Dette er den hidtil sidste gang en dansk herrelandshold har deltaget ved et OL.

Som en direkte følge af triumfen fra 1992, skulle danskerne spille en kamp mod Argentina i 1993, i det der blev kaldt ”det uofficielle verdensmesterskab”. Dette var en kamp mellem europamestrene og den sydamerikanske mester, og var en af forløberne til den vi i dag kender som FIFA Confederation Cup. Danmark tabte dog kampen 5-4 efter straffespark, men skulle få revanche et par år senere.

Efter sommeren 1992, stod den igen på en kvalifikationsturnering, denne gang til verdensmesterskaberne i USA ’94. Danmark var kommet i gruppe med Albanien, Irland, Letland, Litauen, Nordirland og den onde ånd, Spanien. Turneringen starter rigtigt skidt for det danske hold, der kun henter tre point i de første tre kampe, i kraft af tre uafgjort kampe, 0-0. Men så tager danskerne fat og vinder syv af de næste otte kampe, spiller kun 1-1 med Irland og slår blandt andre Spanien. Derfor lå danskerne lunt i svinget til at komme med til verdensmesterskaberne, det krævede bare et point i den sidste kamp, mod Spanien i Sevilla.

Kampen starter perfekt for danskerne, da spaniernes målmand, Andoni Zubizaretta, umotiveret kaster bolden ud for fødderne af en netop tilbagevendt Michael Laudrup, for efterfølgende at fælde ham. Dette medførte et rødt kort, og danskerne var i overtal i 80 min. Men herefter dømte dommeren mere til spaniernes fordel, hvilket bedste ses ved at Fernando Hierro fældede Jes Høgh i det spanske straffesparksfelt uden konsekvenser og samme Hierro scorede til 1-0 efter et spansk hjørnespark i det 64. min. Målet blev scoret ved at José Maria Bakero går efter fysisk kontakt med Peter Schmeichel, der dermed bliver forhindret i at komme frem til bolden. Bakero har, mange år efter, dog erkendt at der var frispark i situationen, en situation der altså kostede danskerne VM-pladsen. Spanien vandt gruppen med dette resultat og Irland blev nummer to med en marginalt bedre målscorer.

Danske klubhold i begyndelsen af 1990’erne

Dansk klubfodbold begyndte også at vise tænder I 1990’erne, stærkest markeret ved Brøndby. I sæsonen 1990/1991 skulle OB spille Europacup for mesterhold, Brøndby og Vejle skulle spille UEFA Cup og Lyngby skulle spille Cup Winners Cup. Af disse fire deltagere kom kun ét hold videre fra første runde. OB tabte samlet 10-1 til Real Madrid, Vejle tabte samlet 4-0 til Admira Wacker fra Østrig og Lyngby tabte samlet 1-0 til Wrexham fra Wales. Brøndby derimod tabte 4-1 på udebane til tyske Eintracht Frankfurt, men dette resultat var lige meget, da det i forvejen var blevet til en 5-0-sejr på hjemmebane.

Dette var begyndelsen til den hidtil største danske præstation i europæisk fodbold. Siden slog man ungarske Ferencvaros, tyske Leverkusen og sovjetiske Torpedo Moskva ud af turneringen. Endestationen blev semifinalen mod italienske AS Roma, hvor holdet tabte 2-1, med det afgørende mål scoret af tyske Rudi Völler blot to minutter før tid.

Efter den flotte sæson, gik der nogle år inden der rigtigt skete noget stort for de danske hold i Europa. Til gengæld skete der noget på det nationale plan. 1991 var også året, hvor Superligaen så dagens lys. Den blev oprettet som en erstatning for den gamle 1. division, og indeholdte ti hold fra starten. Turneringen blev dog udvidet i 1995, så den kom til at indeholde tolv hold, som det kendes i dag. I forbindelse med udvidelsen købte Coca Cola rettighederne og ligaen fik navnet Coca Cola-ligaen. Sidenhen har rækken skiftet navn yderlige to gange: Faxe Kondi-ligaen (1996-2001) og SAS-ligaen (2001-2009).

Året efter fusionerede KB og B1903, så de fik en overbygning, kaldet FC København. Holdene havde tilsammen vundet 22 danske mesterskaber og fik allerede i sin første sæson som fusionsklub et dansk mesterskab. FC København blev formet blandt for at presse det bedste danske hold på det tidspunkt, Brøndby IF.

Danmark som et ”underdog-land”

Danmark havde med sine præstationer op gennem firserne og i starten af halvfemserne slået sig fast som et land, man aldrig skulle udelukke. Real Madrid var i 1994 blevet slået ud af UEFA Cuppen af OB, efter ellers at have vundet 3-2 på udebane, men spanierne tabte 2-0 hjemme, et resultat der var med til at understrege de danske hold som underdogs. Det var også som et sådan, at danskerne i 1995 stillede op til den saudiarabiske turnering King Fahd Cup, den sidste forløber for FIFA Confederations Cup.

Det var faktisk denne turnering FIFA overtog bagefter. Mestrene fra alle de kontinentale forbund stillede op til denne turnering. Danskerne var i gruppe med Mexico og værterne Saudi Arabien. Danmark vandt sin gruppe, efter en afsluttende straffesparkssejr over Mexico. Dette betød, at dansker skulle i finalen, hvor Argentina, vinderne af gruppe B, ventede. Efter mål af Michael Laudrup og AaB’s Peter Rasmussen vandt danskerne 2-0 og fik dermed revanche fra 1993-kampen. Dermed vandt Danmark det hidtil sidste trofæ A-landsholdet har hjemført.

Senere samme år skulle AaB kvalificere sig til Champions League. Dette mislykkedes dog, da holdet tabte til de ukrainske mestre, Dynamo Kiev. D. Kiev blev dog senere smidt ud af Champions League, grundet bestikkelse til holdets første gruppekamp mod græske Panathinaikos. AaB fik derfor pladsen i gruppen i stedet for, og takkede for invitationen og vandt 2-1 over grækerne. Dog sluttede AaB som nummer fire i gruppen, med fire point. Samme sæson lykkedes det Brøndby at slå Liverpool FC ud af UEFA Cuppen, efter en 1-0-sejr på Anfield Road, men tabte dog i den efterfølgende runde til AS Roma. Året efter blev det dog til en kvartfinaleplads, hvor holdet dog røg ud til spanske Tenerife.

I samme periode deltog Danmark i kvalifikationen til europamesterskaberne i England. Danmark var ikke sikret deltagelse i turneringen, så som det jo var kutyme ved VM-slutrunder. Danmark var igen kommet i gruppe med Spanien, som denne gang vandt sikkert 3-0 på hjemmebane. Udover dette resultat var danskerne og spanierne suveræne i gruppen, med danskerne sluttende på andenpladsen, hele seks point foran det detroniserede storhold Belgien.

At selve slutrunden så ikke blev en succes. Danskerne hentede godt nok en sejr (Den-Tur 3-0), en uafgjort (Den-Por 1-1) og et nederlag (Den-Cro 0-3), men i modsætning til fire år før, var dette ikke nok. Kroaterne og portugiserne tog de to første pladserne, og danskerne måtte forlade turneringen som nummer tre i gruppen.

Danskerne skulle nu koncentrere sig om at kvalificerer sig til den næste slutrunde, nemlig VM i Frankrig i 1998. Til at klare den opgave havde svenske Bo Johansson afløst Richard Møller Nielsen som landstræner og han førte Danmark til sin anden deltagelse ved VM. Danmark vandt sin kvalifikationsgruppe foran Kroatien og Grækenland.

VM endte med at blive en god oplevelse for det danske hold, men efter gruppespillet var der ikke meget at råbe hurra for. Danskerne havde spillet 1-1 med Sydafrika, vundet 1-0 over Saudi Arabien og tabt 2-1 til Frankrig.

Danmarks chancer blev herefter nedtonet en hel del, faktisk så meget, at Brasilien og Nigeria, efter Brasilien havde slået Chile, snakkede om kampen mellem de to hold. Det skulle dog ikke gå sådan, da danskerne vandt så suverænt som 4-1 over de nigerianske ørne.

Dermed skulle danskerne møde de forsvarende verdensmestre fra Brasilien i kvartfinalen. Efter en flot start, hvor Martin Jørgensen bragte Danmark på 1-0 efter to minutter, endte danskerne med at tabe kampen 3-2, i en kamp hvor det lige så godt kunne have været Danmark der vandt.

Forskellen på de to hold den aften var brasilianeren Rivaldo. Efter kampen stoppede Michael Laudrup sin karriere og Brian Laudrup sin landsholdskarriere. Dermed var to af de bedste danske fodboldspillere nogensinde ikke længere at finde på det danske landshold.

1998 bliver også året hvor dansk fodbold deltager, for anden gang, i Champions League. Brøndby kvalificerer sig, men ender i ”dødens pulje” med de senere finalister Bayern München, de senere vindere Manchester United og det spanske storhold FC Barcelona. På trods at disse skræmmende modstandere lykkedes det Brøndby at hente en sejr, i Parken over Bayern München.

Bo Johansson kvalificerer også Danmark til europamesterskaberne i Holland/Belgien 2000. Dette gør han ved at blive nummer to efter Italien i kvalifikationsgruppen, men á point med Schweiz. Det denne kvalifikationsturnering huskes bedst for, er danskernes fantastiske comeback i udekampen i Napoli mod Italien, hvor danskerne vendte et truende 2-0-nederlag til en 2-3-sejr. Derudover huskes også Jesper Grønkjærs landsholdsdebut, da han lavede en ”Jesper Olsen” og afleverede bolden til en fri Filippo Inzaghi, der bragte Italien på 1-0.

Bosses sidste kampe i spidsen for det danske landshold var ingen succes, da danskerne røg ud af EM med en målscore på 0-8 efter to 3-0 nederlag og et enkelt 2-0 nederlag, i gruppen med Tjekkiet, Holland og de forsvarende verdensmestre Frankrig.

Morten Olsen-æraen

Efter slutrunden i Holland/Belgien overtog den tidligere landsholdsanfører, Morten Olsen, posten som landstræner. Og hvad der især gjorde fodbold-Danmark glad, var at hans assistent blev Michael Laudrup, der jo var stoppet som fodboldspiller bare få år før og som stadig den dag i dag, nyder stor anseelse i den danske befolkning. Morten Olsen havde inden jobbet som dansk landstræner, været træner på klubplan siden 1990, hvor han overtog Brøndby IF. Her var han indtil 1992, hvor han blev fyret. Det slog dog ikke Olsen ud, der nåede at stå i spidsen for både 1. FC Köln (1992-1994) og AFC Ajax Amsterdam (1996-1998).

Olsens første opgave som dansk landstræner var at føre holdet sikkert til den kommende slutrunde om verdensmesterskabet i Japan og Sydkorea. Kvalifikationsturneringen forløb godt for holdet, der kun tabte point fire gange, men kom igennem uden et eneste nederlag. Dette betød, at det danske hold sluttede øverst i kvalifikationsgruppe tre, foran både Bulgarien og forhåndsfavoritterne Tjekkiet, der endte henholdsvis som nummer tre og nummer to.

Dermed havde det danske landshold kvalificeret sig til deres tredje verdensmesterskab og den fjerde slutrunde i træk. Olsen havde dog i løbet af kvalifikationsturneringen mistet sit førstevalg i målet, da landskampsrekordholderen Peter Schmeichel stoppede sin landsholdskarriere efter 129 kampe på det bedste hold, med den sidste kamp d. 25. april 2001, mod Slovenien. Danmark vandt kampe 3-0 og Peter Schmeichel blev klappet fra banen af samtlige af tilskuerne i Parken, for at blive skiftet ud med Peter Kjær.

Danmark kom i gruppe A med afrikanske Senegal, sydamerikanske Uruguay – med hvem danskerne havde gode VM-erfaringer med og de forsvarende verdens- og europamestre Frankrig. Danmark endte med at vinde gruppen med syv point og Frankrig endte med at blive turneringens største skuffelse, med kun ét point og en målscore på 0-3. Danmark kunne dog ikke gøre det lige så godt som fire år før, da holdet tabte med hele 3-0 til England i 1/8-finalen.

Danmark skulle nu koncentrere sig om kvalifikationen til europamesterskaberne i 2004, en kvalifikation der lykkedes til sidst, qua Martin Laursens sene udligning hjemme mod Rumænien. Holdet havde ellers vundet med hele 5-2 på udebane, men grundet knap så gode resultater i de andre kampe, var det tæt i toppen mellem Rumænien, Danmark og Norge, men Danmark endte med at trække det længste strå, og vinde gruppen med 15 point, ét mere en de to andre.

Danmark kommer ved EM i Portugal i gruppe med Sverige, Bulgarien og Italien. Danmark gik videre fra gruppen sammen med Sverige, blandt ved hjælp af den famøse uafgjorte kamp mellem de to lande, der sendte Italien ud. Danmark forlod dog turneringen allerede i kvartfinalen, efter et 3-0-nederlag til Tjekkiet.

Denne kamp er den hidtil sidste slutrundekamp for det danske landshold. Siden har holdet misset kvalifikationen til både VM i Tyskland i 2006 og EM i Østrig/Schweiz i 2008. Pt. er Danmark midt i kvalifikationen til VM i Sydafrika i 2010, hvor holdet er i gruppe med Portugal og Sverige. Sidstnævnte var danskerne også i gruppe med i kvalen til EM 2008, hvor det blev til ”Skandalekampen” i juni 2007 i Parken.

Dansk klubfodbold har oplevet en stor fremgang i Europa siden årtusindeskiftet, hvilket blandt andet kan ses i to deltagelser i Champions League (FC København 2006/2007 og AaB 2008/2009). Især i sæsonen 2008/2009 har de vist format, hvor både FC København og AaB er med i Europa igen i foråret 2009. Sidstnævnte qua en tredjeplads i deres Champions League gruppe, hvilket er det bedste danske resultat i Champions Leagues historie.

Fremtiden for dansk fodbold er ikke til at spå om. Dog kan det siges at det danske landshold har sit at set til, med hensyn til kvalifikationen til VM. Klubfodboldens fremtid er også svær at spå om, men som det ser ud i skrivende stund, er det på vej den rigtige vej. DBU skal dog afholde U/21 EM i 2011, og dette bliver det største fodboldarrangement der nogensinde er afholdt på dansk grund.

Andre begivenheder i denne periode:

• Peter Mikkelsen bliver i 1990, den første danske dommer der bliver udpeget til at dømme en VM-finale. Han bliver udpeget som fjerdedommer.

• Landspokalturneringen ændrer samme år navn til Giro Cup, da DBU indgår en sponsoraftalen til fire millioner kroner med Post Giro. Fra 1997 overtog Compaq rettighederne og turneringen omdøbes til Compaq Cup. Dette holdte ved indtil 2000, da Dong overtager rettighederne og navnet blev nu Dong Cup. Fra 2004 til 2008 var der ingen sponsor, indtil Ekstra Bladet købte rettighederne i 2008 og indtil 2011. Navnet på turneringen er derfor Ekstra Bladet Cup.

• Damelandsholdet vinder i 1991 bronze ved EM i Danmark, en bedrift der gentages to år senere. Samme år deltager holdet ved det første officielle VM, som afholdes i Kina. Her bliver holdet nummer seks. Åbningskampen mod værtsnationen overværes af 60.000 tilskuere.

• I 1992 forbydes det målmænd at samle bolden op i hænderne, hvis bolden kommer som følge af en aflevering fra en medspiller.

• DBU’s fodboldskoler byder i 1993 for første gang velkommen til børn og unge mellem 8 og 16 år.

• U/16-landsholdet vinder sølv ved europamesterskaberne i Irland i 1994.

• Samme år udpeges DBU som vært ved UEFA Cup-finalen, en finale Arsenal vinder 1-0 over Parma.

• I 1995 indgår DBU en tv-aftale med DR og TV2 til en værdi af kr. 551 millioner. Samtidig skal der etableres en sportskanal, TVS. Kanalens direktør bliver den tidligere landsholdsangriber Preben Elkjær. I 1997 lukkes kanalen dog igen, efter blot otte måneder.

• Damelandsholdet når samme år kvartfinalen ved VM i Sverige. Året efter deltager holdet ved OL, da kvindefodbold for første gang er på det olympiske program. Holdet tager dog fra OL med tre nederlag. De deltager i 1997 ved EM i Norge/Sverige, men forlader igen turneringen efter de indledende kampe.

• I 1997 reviderer IFAB spillets regler, for første gang siden 1938.

• U/18-damerne vinder i 1998 Europamesterskaberne, efter en sejr over Frankrig i finalen.

• I 1999 oprettes en ”lillebror” til Fodboldskolen, Mikrofodboldskolen. Denne er for børn på fem til syv år.

• I 2000 afholdes UEFA Cup-finalen igen i Parken. Denne gang taber Arsenal efter straffesparkskonkurrence til Galatasaray.

• I 2002 når U/19-damerne semifinalen ved EM i Norge. Året før havde damelandsholdet vundet bronze ved EM i Tyskland.

• Med effektuering efter EM i 2004, indgår DBU en aftale med Adidas om tøjlevering til alle landsholdene. Det tyske firma afløser dermed Hummel, der når at stå for tøjleveringen i 25 år (1979-2004), og får sin afslutning ved europamesterskaberne 2004.

• I 2007, under VM i Kina, bliver det danske kvindelandshold offer for spionage fra kinesisk side. Sagen vækker opsigt i hele verden, men ender med at rende ud i sandet. I skrivende stund er ingen endnu dømt for noget ulovligt.



Kommentér



Top-menu
Menu