Наши партнеры

Menu



Danskerklub køber Milan-spiller

Andet fodbold

Gravesen har fået sig en ny holdkammerat i den skotske storklub, i form af italienske Massimo Donati.

Overgangssummen skulle ligge på omkring 35 mio. kr., og Milans nu tidligere midtbanespiller har skrevet under på en 4-årig kontrakt med de skotske mestre.

Den 26-årige skal igennem det obligatoriske lægetjek i næste uge, og bliver dermed Gordon Strachans 4. sommerindkøb i følgeskab med Scott Brown, Scott McDonald og Chris Killen.

”Vi er glade for at Massimo har skrevet under for klubben,” fortalte en talsmand fra Celtic ifølge Goal.com.

”Han er en kvalitetsspiller, og vi er sikre på at han bliver en fantastisk tilføjelse til truppen.”

Det er noget af et scoop Celtic har foretaget sig her, da de eftersigende slog stærk konkurrence fra Palermo, Sampdoria og Atalanta.

Donati startede sin karriere i Atalanta, før han i 2001 skiftede til Milan for lidt over 100 mio. kr.

Han slog dog aldrig rigtig til for storklubben, og har brugt meget af tiden på lån, heriblandt Parma, Torino og Sampdoria, og var i sidste sæson fast mand hos Atalanta.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu