Наши партнеры

Menu



Hele ti Chelsea-profiler kan misse premieren

Engelsk fodbold

Chelseas manager Jose Mourinho må muligvis se bort fra hele ti skadede profiler, når Chelsea på søndag åbner Premier League-sæsonen mod Birmingham.

Chelseas manager Jose Mourinho får sig noget af en opgave i disse dage. Portugiseren skal de følgende dage finde ud af, hvem der skal udtages til startopstillingen til sæsonpremieren i Premier League, hvor Birmingham gæster Stamford Bridge.

Mourinho har en bred trup, som indeholder mange profiler, men ti skader gør ikke valget lettere for manageren.

Det er i angrebet vicemestrene er ved at tynde ud, eftersom at Didier Drogba med garanti er ude, mens både Andrej Shevchenko, Claudio Pizarro og Salomon Kalou alle har skadesproblemer.

Meget bedre ser det ikke ud på midtbanen, hvor rutinerede Claude Makelele har problemer, mens både Michael Ballack og Florent Malouda er yderst tvivlsomme til første opgør.

Holdets anfører John Terry må også sidde ude i op til fire uger med en knæskade, mens Glen Johnson, der måtte gå ud med en skade i Community Shield, og Wayne Bridge ligeledes heller ikke kan spille.

De mange skader vil højst sandsynligt give yngre spillere som Sam Hutchinson og Scott Sinclair chancen for at vise deres værd på førsteholdet.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu