Наши партнеры

Menu



Kort nyt om Arsenal, Benfica og Derby

Andet fodbold

Vi bringer tre korte nyheder om titelkandidaten Arsenal, FCK’s modstander Benfica og Premier League-oprykkerne Derby.

Arsenals har pådraget sig en lyskeskade

Den franske back William Gallas må holde en ufrivillig pause på to-tre uger grundet en lyskeskade. Denne skade pådrog han sig i søndagens 1-1-opgør på Ewood Park mod Blackburn.

Gallas blev skadet i en nærkamp med Blackburns Roque Santa Cruz, og måtte derfor skiftes i første halvleg.

Arsenals ledelse håber dog på, at forsvarsspillere kan blive klar til lokalopgøret mod Tottenham den 15. september.

Benficas træner fyret før FCK-opgøret

Benfica have fyret holdets træner, Fernando Santos. Fyringen kommer efter, at holdet med nød og næppe vandt 2-1 over F.C. København i den første kamp i tredje kvalifikationsrunde, hvorefter at de kun fik hentet et 1-1-resultat hjem mod oprykkerne fra Leixoes i deres første kamp i den portugisiske liga i lørdags.

Assistenttræner, Fernando Chalana, overtager indtil videre cheftrænersædet. Spanieren Jose Antonio Camacho, der tidligere har siddet i trænersædet for klubben, anses for at være det bedste bud til at overtage posten. Den tidligere Real Madrid-træner førte holdet til andenpladsen i den portugisiske liga i 2004.

F.C. København møder Benfica i returopgøret om Champions League-billetten den 29. august.

Derby henter amerikansk forstærkning

Derby har underskrevet en toårig kontrakt med den 33-årige amerikaner, Eddie Lewis.

Lewis, der gør sig bedst på kanten har spillet i England siden år 2000, hvor han først kom til Fulham. Senere gik turen videre til Preston og senest til Leeds, inden Derby sikrede sig kantspilleren.

Derby har efter sigende betalt omkring fem millioner kroner for Eddie Lewis.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu