Наши партнеры

Menu



Kort nyt om Wieghorst, Getafe, Brøndby og Newcastle

Andet fodbold

Vi bringer fire korte nyheder om FCN’s Morten Wieghorst, Laudrups Getafe, kriseramte Brøndby IF og Newcastle.

Wieghorst forlænger med FC Nordsjælland

FC Nordsjællands cheftræner, Morten Wieghorst, har forlænget sin kontrakt med fire år yderligere, således løber den nu frem til sommeren 2011. Dette fortalte han på et pressemøde tirsdag.

Der har floreret rygter om, at Wieghorst skulle overtage trænersædet i Brøndby, som en nødløsning på deres krise, men dette afviste han altså ved at forlænge med FCN.

”Jeg er utrolig glad for at kunne fortsætte her. Det er en spændende klub at være en del af, og jeg er sikker på, at FC Nordsjælland også i fremtiden vil være en vigtig del af dansk fodbold,” sagde Wieghorst på pressemødet.

FC Nordsjælland ligger efter syv runder i SAS Ligaen på syvendepladsen.

Laudrup forstærker sig yderligere

Michael Laudrup skrev i går kontrakt med Atlético Madrids unge angriber, Braulio Nóbrega, der har skrevet under på en kontrakt, der løber fem år frem.

21-årige Braulio har ikke fået meget spilletid i Atlético Madrid, da han har været udlejet til Salamanca i den næstbedste spanske række, hvor han har gjort det yderst fornuftigt med 14 mål i 39 kampe.

I Getafe får han højst sandsynligt mulighed for at spille en del kampe, da sidste sæsons midterhold i år også skal spille europæisk fodbold, efter at have kvalificeret sig gennem en finaleplads i den spanske pokalturnering.

Holmén tæt på Brøndby

Brøndby skulle i forgårs have forhandlet med de svenske mestre, Elfsborg. Den kriseramte fra vestegnen skulle være interesseret i at hente den 23-årige svenske landsholdsspiller Samuel Holmén.

Midtbanespilleren vil dog ikke kommentere på konkrete klubnavne, men indrømmer, at han er klar til at skifte.

”Men jeg erkender, at det er interessant, og jeg er vældig interesseret,” fortalte Holmén til Borås Tidning.

Elfsborgs klubchef Thomas Nyberg afviser heller ikke at sælge sin midtbaneprofil.

”Der er en seriøs interesse fra en seriøs klub. Egentlig vil vil ikke sælge spillere midt i afslutningen på Allsvenskan, men,” sagde Nyberg til Borås Tidende.

Brøndby har travlt med at forhandle, for hvis de skal have glæde af svenskerens kvaliteter i efteråret, skal en aftale falde på plads inden transfervinduet lukker på fredag.

Sam Allardyce: Vi jagter i øjeblikket to konkrete spillere

Newcastles manager, Sam Allardyce, forsøger med alle midler at forstærke sin trup, inden transfervinduet klapper i.

”Vi jagter i øjeblikket to konkrete spillere, og hvis det ikke bliver til noget, har vi nogle andre i kikkerten. Så forhåbentlig har vi hentet mindst én spiller inden på fredag og gerne to,” forklarede Allardyce til Sky Sports.

Både Abdoulaye Faye fra Bolton og Chelseas Glen Johnson skulle begge være varme emner på managerens ønskeliste.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu