Наши партнеры

Menu



Simon Poulsen skal ingen steder

Dansk fodbold

Der har længe floreret rygter omkring, at FC Midtjyllands Simon Poulsen var på vej væk, men i dag garanterer Poulsen for, at han bliver.

FC Midtjyllands 22-årige fløjspiller Simon Poulsen, har leveret en række stabile præstationer. Flere klubber har udvist interesse blandt andre Hamburger SV, mens hvis det står til hovedpersonen selv, er han stadig at finde i klubben, når transfervinduet lukkes i natten til lørdag.

”Ja, det er jeg. Det er der ingen tvivl om at jeg er. Jeg er rigtig glad for at være her, og jeg har ikke travlt med at komme af sted. Det er klart, kommer det rigtige tilbud, som er godt for klubben og som er godt for mig, så er det klart at man begynder at overveje det, men det bliver ikke i dette transfervinde,” fortalte Poulsen til bold.dk.

”Det er klart, der har været skrevet meget, sagt meget og spurgt meget, men jeg har hver gang sagt, at jeg ikke skal nogen steder lige nu. Jeg har spillet nogle gode kampe, men for at være helt klar til udlandet, så er det ikke nok at spille fem-seks gode kampe, man skal bevise noget over en lidt længere periode på et stabilt niveau. Det er det der er min målsætning lige nu, samtidig med at gå efter mesterskabet med holdet, selvfølgelig.”

Simon Poulsen skiftede i 2005 fra SønderjyskE til FC Midtjylland, hvor han har scoret syv mål i 63 kampe.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu