Наши партнеры

Menu



Optakt: Primera Division 9. Runde

Spansk fodbold

Vi har kigget nærmere på sæsonens nienderunde i Primera Division. Den mest bemærkelsesværdige kamp spilles søndag aften, når Sevilla får besøg af Valencia. Kan Villarreal fortsætte deres gode stime og kan alle topholdene bevare deres positioner i tabellen. Få det samlede overblik herunder.

Mallorca – Espanyol (Spilles d. 27-10-2007 kl. 20.00)

Espanyol skal forsøge at følge op på deres meget flotte sejr mod Real Madrid i sidste weekend, når de gæster Mallorca på Estadio Son Moix. Mallorca og Espanyol er begge inde i en god stime og skal begge bruge en sejr for at holde sig i topstriden. Mallorca har været meget stærke hjemme på egen bane, så Espanyol-spillerne skal spille op til deres bedste, hvis de skal have point med hjem.

Athletic Bilbao – Betis (Spilles d. 27-10-2007 kl. 22.00)

En sejr i dagens kamp, er meget vigtig for begge hold, da de ligger solidt plantet i bunden, men med en sejr, vil begge mandskaber kunne kravle godt opad i tabellen. Hjemmeholdet må undvære skadesramte Del Horno, mens udeholdet må undvære den meget vigtige spiller, Juanito, som er ude med karantæne, efter han blev udvist i sidste weekend mod Racing.

Levante – Atletico Madrid (Spilles d. 28-10-2007 kl. 17.00)

På papiret ser Levantes muligheder for at slå Atletico Madrid er særlige lyse ud. Levante har stadig deres første sejr til gode i La Primera, men Atletico’s hårde kamp i midtugen mod mod Lokomotiv Moskva kan have sat sine spor på Atletico-spillerne, så det kan være Levantes mulighed for at tage point i denne kamp.

Zaragoza – Villarreal (Spilles d. 28-10-2007 kl. 17.00)

Villareal har fået en formidabel start på Primera Division, hvor de ligger på en overraskende anden plads efter de første otte spillerunder. Men de skal dog ikke undervurdere Zaragoza som stadig ikke har tabt på hjemmebane i år. Det bliver en meget tæt kamp, hvor sejren vil kunne falde til begge sider. Zaragoza kan se frem til at få Andres D’Alessandro med i startopstillingen igen.

Osasuna – Valladolid (Spilles d. 08-10-2007 kl. 17.00)

Begge hold har stærkt brug for point, da allerede nu ligger solidt i bunden og tre point vil være guld værd for begge mandskaber, så der kan godt forventes en meget hårdt spillende kamp, hvor der vil blive gået til stålet fra det første fløjt og til det sidste. Valladolid ligger kun med blot fem point, mens Osasuna ligger med otte point.

Racing Santander – Getafe (Spilles d. 28-10-2007 kl. 17.00)

Getafe med danske Michael Laudrup i spidsen fik endelig huld på bylden, da de hentede deres første tre point mod Murcia i sidste spillerunde, så de kom op på fem point. Laudrups tropper har dog stadig stærkt brug for endnu en sejr, hvis de vil over nedrykningsstregen. Racing ligger godt med i toppen og med en sejr vil de rykke op på sjette pladsen, hvis Mallorca og Atletico begge sætter point til.

Murcia – Recreativo Huelva (Spilles d. 28-10-2007 kl. 17.00)

Murcia kommer til kampen med et nederlag i bagagen mod Getafe, mens Huelva også måtte se sig slået mod Mallorca i sidste spillerunde, så en sejr er et ganske vigtig for begge mandskaber. Murcia ligger med ni point, mens Huelva ligger et par pladser dårligere i tabellen, nemlig med otte point. Det er svært at udpege en favorit i kampen, men med Murcias hjemmebanefordel ligger favoritrollen og lurer på deres skuldre.

Real Madrid – Deportivo (Spilles d. 28-10-2007 kl. 17.00)

Real Madrid kommer til kampen med et nederlag og en sejr på kontoen. Real Madrid tabte i sidste spillerunde med 1-2 mod Espanyol, mens de slog Olympiakos med 4-2 i Champions league. Deportivo kommer til kampen med en øretæve i bagagen, da de blev slået med hele 2-4 i sidste spillerunde mod et velspillende Valencia-hold. Cannavaro og Diarra vender måske tilbage for hjemmeholdet, efter de har været ude med skader. Hvis Real Madrid vil bevare deres første plads i ligaen, skal de have alle tre point i hus mod Deportivo.

Barcelona – Almeria (Spilles d. 28-10-2007 kl. 19.00)

Barcelona blev i sidste spillerunde sat til vægs af et storspillende Villarreal-mandskab med hele 3-1, mens de kun formåede at spille 0-0 ude mod Rangers i Champions league. Barcelona ligger nummer fire i tabellen, mens Almeria ligger på en hæderlig niende plads. Barcelona er storfavoritter til kampen og det gør det ikke nemmere for Almerias muligheder for point, at de skal spille på ude på Nou Camp.

Sevilla – Valencia (Spilles d. 28-10-2007 kl. 21.00)

Rundens mest bemærkelsesværdige kamp må tilfalde kampen mellem Sevilla og Valencia. Sevilla har fået katastrofal start i ligaen, men med to sejrede i denne uge ser det ud til, at Sevilla er ved at være tilbage på sporet igen. Valencia er inde i en forrygende stime i ligaen, mens de har uimponeret i Champions Laegue, hvor det blandt andet blev til nederlag mod Rosenborg i sidste runde. Sevilla har stærkt brug for en sejr, hvis de vil tilbage i toppen af tabellen igen, men de skal spille op til deres bedste for at slå topholdet Valencia.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu