Наши партнеры

Menu



Panathinaikos var stærkest i Parken

UEFA Cup

Panathinaikos spillede en god kamp i Parken, og gjorde det svært for F.C. København. De velforberedte grækere trak sig sejrrigt ud af opgøret, hvor hjemmeholdet manglede tempo i spillet.

Gæsterne fra Panathinaikos beviste fra kampens start af, at de var kommet for at spille fodbold i Parken. I starten af opgøret var det dog F.C. København, der havde et lille overtag, og lagde et udmærket pres på gæsterne.

Panathinaikos viste dog, at de er et klogt spillende hold, og i det 16. minut bragte de sig i front. Niclas Jensen kunne ikke følge med i venstresiden af banen, og det gav en god skudchance til gæsterne. Jesper Christiansen fik dog halvklaret forsøget, men på returen var Dame N’Doye først over bolden. Han kunne bringe udeholdet foran 0-1.

De græske gæster spillede en god første halvleg, og havde yderligere et par gode muligheder. Hjemmeholdet manglede dynamik i første halvleg, hvor spillet manglede hurtighed. Københavnerne kom dog frem til et par chancer, men ikke noget, der var farligt nok. Derfor måtte hjemmeholdet gå til pause bagud med 0-1.

I anden halvleg skulle FCK længere frem på banen, men Panathinaikos gjorde det svært for hjemmeholdet. Med 25 minutter tilbage af opgøret blev FCK tildelt et straffespark, der dog var tvivlsomt. Dommeren havde dog fløjtet, og Hjalte Nørregaard skulle tage sparket. Uheldigvis for ham og FCK prellede skuddet for Nørregaard af på overliggeren, og en god mulighed for at komme tilbage i opgøret var spildt.

Panathinaikos kæmpede hele kampen i gennem som et godt kollektiv, hvor alle kæmpede for at holde på føringen. Udeholdet trak sig som halvlegen skred frem også lidt længere tilbage på banen. Til trods for enkelte FCK-muligheder lykkedes det ikke for københavnerne, der ikke var oppe på højeste niveau.

Kampen endte med en 0-1-sejr til udeholdet, i en kamp, hvor udeholdet viste god fight. FCK derimod spillede uden megen dynamik, og manglede generelt tempo i spillet.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu