Наши партнеры

Menu



FCK præsenterer stort overskud

Dansk fodbold

Koncernen bag F.C. København, Parken Sport & Entertainment, er fortsat en yderst velfungerende forretning. Det seneste kvartalsregnskab viser et plus på 42,9 mio. kr. før skat.

Parken Sport & Entertainment, koncernen bag F.C. København, er fortsat en rigtig god forretning. Endnu en gang fremviser koncernen et millionoverskud, således også i forbindelse med regnskabet fra det seneste kvartal, der løber fra 1. juli til 30. september.

I denne periode steg omsætningen 3,6 % i forhold til samme periode sidste år, så den nu er oppe på 274,4 millioner kroner. Ydermere ser resultatet før skat også særdeles lovende ud, således er der her et plus på 42,9 millioner kroner, mod 64,5 millioner kroner sidste år. Årsagen til dette skal findes i salget af Álvaro Santos sidste år.

PSE vil nu omlægge deres regnskabsperiode, således at den for fremtiden kommer til at følge kalenderåret. Det betyder, at dette regnskab kommer til at løbe over 18 måneder, fra 1. juli 2006 til 31. december 2007, hvoraf de 15 af månederne nu er gået.

Totalt har omsætningen her været på 1,275 milliarder kroner, mens overskuddet før skat lyder på 158,4 millioner kroner.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu