Наши партнеры

Menu



Würtz misser ærkerivalopgøret

Dansk fodbold

Rasmus Würtz pådrog sig i går en ankelskade, da Lokomotiv Moskvas Emir Spahic fældede FCK’eren voldsomt, det betyder, at han misser opgøret mod Brøndby på søndag.

Rasmus Würtz nåede kun at spille 30 minutter, da F.C. København slog Lokomotiv Moskva 1-0 i gårsdagens kamp. Danskeren blev nemlig fældet meget groft af russernes Emir Spahic, og det betød, at Würtz måtte humpe fra banen. Den håbløse tackling holder Würtz ude i søndagens brag mod ærkerivalerne fra Brøndby.

”Det er en slags forstuvning, jeg har fået et voldsomt vrid i den. I dag er anklen meget hævet, så der er ikke så meget andet for end at give den en masse behandling, og så får vi se hvor lang tid det kommer til at tage. Der skal ske mirakler hvis jeg skal nå at blive klar mod Brøndby, det tror jeg ikke rigtigt på,” fortalte Rasmus Würtz til bold.dk.

”Den kommer bag på mig i hvert fald, jeg havde ikke set ham komme. Så den var sgu lidt åndssvag, det må man sige.”

Det er stadig for tidligt at sige noget om, at Würtz kan være klar til UEFA Cup-opgøret mod Atletico Madrid på torsdag.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu