Наши партнеры

Menu



Spilleragenter: Profiler på vej til SAS Ligaen

Dansk fodbold

Når transfervinduet åbner til januar må de danske klubber atter forstærke sig. Ifølge flere spilleragenter, der arbejder på det danske marked, vil der komme et par profiler til den bedste danske række, SAS Ligaen.

Mængden af rygter er støt stigende jo mere vi nærmere os transfervinduets åbning i januar, også i Danmark spekuleres der på, hvem klubberne vil forstærke sig med. Ifølge den tidligere landsholdsspiller og nuværende spilleragent for bl.a. Gravesen, John Sivebæk, er der et par profiler på vej til SAS Ligaen.

”Jeg tror godt, man kan forvente, at der kommer en eller to store profiler til dansk fodbold. Det kan være nogle af dem, der tidligere er taget til udlandet uden at slå helt til, eller andre, som er på vej hjem for at tage de sidste par år i Danmark,” fortalte John Sivebæk til Berlingske Tidende.

AaB er en af de klubber, som man regner med vil forstærke truppen blandt andet fordi, de mister den svenske kantspiller Mattias Lindström til januar. AaB-direktør Lynge Jacobsen regner dog ikke med, at klubben vil være frygtelig aktiv på markedet.

”Jeg siger ikke, at vi ikke gør noget til vinter, men det bliver meget begrænset, det vi gør. Jeg tror derimod, at der er nogle klubber, som ’går amok’. Vi vil se meget store transfers. TV-aftalen gør sikkert, at nogle klubber vil ud og bruge af provenuet,” sagde Lynge Jacobsen.

”Nu vil man nok se, at de klubber, der ligger i den nederste del af SAS-ligaen, føler, at de har brug for at forstærke sig lidt. Jeg kunne forestille mig, det vil være nogen af dem, der vil hente spillere,” udtalte spilleragent Ivan Marko Benes.

Den tidligere SAS Liga-profil Søren Berg, der senest tørnede ud for OB, da han spillede i Danmark, vil med garanti vende tilbage, da Randers FC allerede har sikret sig papirer på ham.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu