Наши партнеры

Menu



Sevilla forsvarede førstepladsen med sejr

Champions League

Sevilla med Christian Poulsen på bænken hele kampen, havde ingen problemer med at besejre Slavia Prag. Spanierne forsvarede dermed førstepladsen i Gruppe H.

Christian Poulsen sad på bænken i hele kampen for Sevilla, der på udebane mødte Slavia Prag. Fra bænken kunne danskeren se en første halvleg, der endte uden scoringer, på trods af scoringsmuligheder til begge hold.

I anden halvleg kom der til gengæld gang i scoringerne. Det var Sevillas brasilianske angriber, Luis Fabiano, der lagde ud. I det 66. minut scorede han til 0-1, og Sevilla var dermed på vej mod at forsvare gruppens førsteplads.

Føringen blev fordoblet med tyve minutter tilbage af opgøret, da en anden Sevilla-angriber, Frederic Kanoute, var på pletten. Han scorede til 0-2, og her var kampen reelt afgjort.

I kampens sidste minutter blev kampen endeligt afgjort. Det var den brasilianske back, Daniel Alves, der med tre minutter tilbage af opgøret scorede til 0-3.

Slavia Prag kom aldrig med noget modsvar, og tabte opgøret 0-3. Resultatet betyder, at Sevilla slutter på Gruppe H’s førsteplads, mens Slavia Prag endte på tredjepladsen i gruppen. Holdet skal dermed spille UEFA Cup, mens Sevilla fortsætter i Champions League.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu