Наши партнеры

Menu



Viborg-islænding ude i tre uger

Dansk fodbold

Midtbanespilleren Rurik Gislason må se til fra sidelinien i de kommende tre uger, da han i gårsdagens SAS Liga-kamp mod AGF pådrog sig en skade i anklen.

Rurik Gislason måtte i kampen mod AGF lade sig udskifte grundet problemer med anklen. Den 20-årige islænding har nu fået stillet en prognose, der bekræfter, at han skal holde en pause fra grønsværen i de næste tre uger.

“Den foreløbige prognose er, at Rurik er ude i ca. tre uger. Han har forvredet anklen og fået en forstrækning på det udvendige ledbånd. Vi har fået nedbragt hævelsen, så i den kommende tid skal vi afprøve anklen med noget balancetræning, og efterhånden kan han gå videre til løbetræning, for derefter at vende tilbage på træningsbanen,” siger Viborgs fysioterapeut Morten Stampe ifølge DR Sporten.

I Viborg kæmper man hårdt for at undgå nedrykning. De grønblusede har efter gårsdagens nulløsning mod AGF seks point op til netop AGF, der ligger lige over nedrykningsstregen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu