Наши партнеры

Menu



EM-Special: Ronaldo sikrer portugisisk sejr

EM-Special

Portugal kunne sikre sig sin anden sejr, da et godt spillende Tjekkiet blev besejret. Libor Sionko var i fokus, da han scorede for Tjekkiet, mens den altid populære Ronaldo sørgede for sejr til portugiserne.

Nationalmelodierne spillede, da Tjekkiet stødte sammen med Portugal. Efter at have sunget af kom bolden i spil, og der gik såmen ikke længe før kampen allerede sprudlede af offensiv mentalitet og vilje. Kampen første store chance faldt efter syv minutter, hvor kampens første scoring ligeså faldt.

Cristiano Ronaldo er populær. Både hos teenagepiger og hos spanske storklubber, men han er så sandelig også populær på landsholdet. Han scorede flere point hos de mange fremmødte landsmænd, da han på fremragende vis lavede en finurlig finte, før han kombinerede sig vejen frem til mål sammen med Nuno Gomes. Ronaldo selv misbrugte, men Barcelonas Deco var først på en ripost, hvorefter den lille portugiser på nogenlunde heldig vis fik skubbet bolden over stregen.

Det tjekkiske publikum skulle dog ikke vente specielt længe på et modtræk. Milan Baros løbepensum er stort, og det var hvad, der sikrede Tjekkiet kampens første hjørnespark. Indlægget blev slået og her kom en halv dansker til at have en store hovedrolle, da Libor Sionko fik hovedet på indlægget. Således udlignede Tjekkiet.

Efter udligningen viste ingen af de to hold frygt, da begge mandskaber tordnede frem af banen for at sikre sig føringsmålet. Tjekkiet så ud til at komme bedst ud af kampen, og efter en halvtimes penge var Libor Sionko tæt på igen, da han var lige ved at kopiere sit første mål efter et hjørnespark. Tjekkerne formåede at holde Portugal væk fra alt andet end kontrachancer.

Kampen fortsatte, som ved første halvlegs slutning, da Tjekkiet endnu engang viste storspil. Sionko var igen i en hovedrolle, da han var ganske tæt på at lægge op til et Milan Baros-mål, der dog gik i glemmebogen ganske hurtigt.

Dog var det Portugal, der fik kampens føringsmål, da ingen andre end Cristiano Ronaldo fik scoret. Endnu engang kunne portugiseren svælge sig i fansenes hyldestråb, da han satte en flot afslutning på en flot aflevering fra Deco. Barcelonas midtbanemand lagde en flade pasning på tværs til Ronaldo, der snildt afsluttede den udenom en ellers storspillende Petr Cech.

Tjekkiet pressede på og havde også enkelte store chancer, men fik dog ikke scoret. Værre blev det, da Ricardo Quaresma scorede på kontraangreb på oplæg fra Cristiano Ronaldo og sikrede portugiserne deres anden sejr.

Portugal endte med at vinde 3-1, i en kamp, hvor begge hold fik et gult kort og fører dermed Gruppe A med maksimum point efter to kampe. Portugal er første hold i kvartfinalen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu