Наши партнеры

Menu



EM-Special: Kroatien overraskede mod Tyskland

EM-Special

Der var lagt op til topkamp i Gruppe B, da Kroatien og Tyskland mødtes. Kroatien kom overraskende i front efter 24 minutter, da Dario Srna kom først på et indlæg og bedst som man troede tyskerne ville udligne gjorde Kroatien det til 2-0 efter 62 minutter, men med godt og vel ti minutter igen bragte tyskerne spænding i kampen, men det lykkedes aldrig for tyskerne at etablere det sidste afgørende pres.

Kampen blev lagt ud med høj intensitet, det var tydeligt at begge hold ville sætte sig på kampen og der blev kæmpet om hver en bold.

Begge lande skiftes til at styre spillet, men ingen af landene kom frem til nogle chancer i starten. Både tyskerne og kroaterne kunne være tilfredse med kampens indledning, hvor begge lande følte de kunne spille sig frem af banen og samtidig lukke af defensivt.

Stille og roligt tog Kroatien over og de begyndte at virke mere tændte end tyskerne, der dog stadigvæk havde bolden en del.

Tyskernes ellers solide defensiv vaklede efter 24 minutter, hvor Dario Srna efter at være kommet først på et indlæg fra Danijel Pranjic bragte kroaterne i front.

Kroatien havde efter deres førings mål fået ydligere selvtillid og pressede tyskerne ud i nogle svære situationer, som Kroatien dog ikke formåede at udnytte.

Ballack var efter 32 minutter tæt på at bringe balance i regnskabet, hvor han på et frispark langt ude fra bankede bolden af sted mod mål, men Stipe Pletikosa afværgede det flotte forsøg.

Både Kroatien og Tyskland havde chancer til at score yderligere før pausen, men det lykkedes ikke nogen af holdene.

Fra anden halvlegs start tog tyskerne initiativ, da de tog David Odonkor ind og skiftede venstre backen Marcell Jansen ud. Det betød at Clemens Fritz gik ned på højre back og at Phillip Lahm gik over på venstre backen.

Tyskland satte sig tungt på kampen, men det lykkedes ikke for tyskerne at komme frem til de store åbne chancer.

På trods af Tyskland havde alt spillet, var det efter 62 minutter Kroatien der kom ydligere i front, da et indlæg rammer en tysker på vejen og ramte stolpen, derefter røg bolden ud til Olic, som kunne sende bolden i et tomt mål.

Efter målet tog tyskerne straks konsekvensen og satte Bastian Schweinsteiger på banen i stedet for en svagt spillende Mario Gomez.

Hverken Schweinsteiger eller Odonkor var blevet sat ordentligt i scene af tyskerne efter de var blevet skiftet ind. Første gang det skete var tyskerne tæt på at reducere, da Odonkor trak et par mand til sig og spillede bolden videre til Schweinsteiger som var tæt på at score.

Efter 78 minutter kom den tyske forløsning, da Podolski efter et tysk indlæg modtog bolden og sparkede den stenhårdt i mål.

Tyskerne pressede desperat på for at få en udligning i de sidste ti minutter, men hver gang der var optræk til noget kom der en kroat i vejen.

I slutningen af kampen fik Bastian Schweinsteiger rødt kort efter en hævnakt og i de efterfølgende minutter var der flere svinske episoder, det udløste dog ikke flere røde kort.

Dermed fører Kroatien Gruppe B foran Tyskland.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu