Наши партнеры

Menu



OB-anfører: David Nielsen er velkommen

Dansk fodbold

David Nielsen har fået meget spalteplads på det seneste, da han blandt andet har afsløret, at han gik ind til en kamp for at tabe med vilje. OB-anføreren, Esben Hansen, er dog ikke påvirket over den seneste tids polemik, og han byder gerne David Nielsen velkommen i klubben.

David Nielsen lægger samtlige kort på bordet i en ny bog, der har skabt stor røre i dansk fodbold. Nielsen har blandt andet beskrevet, at han forsøgte at tabe en kamp mod FCK med vilje, da det kunne sikre hans daværende hold, AaB, en plads i UEFA Cuppen.

På trods af denne megen polemik, er OB’s anfører, Esben Hansen, dog ikke videre berørt, og han vil med glæde spille på hold med Nielsen hos fynboerne.

”Vi ved jo, at David er kompromisløs i den måde, han lever på, og jeg kan ikke forestille mig, at der er en eneste, der har problemer med ham på grund af den bog. Ingen vil se skævt til ham overhovedet,” forklarer Esben Hansen til Ekstra Bladet.

“David er 100 pct. sikkert ikke den eneste, der har tænkt sådan. Der har sikkert også været flere i Aalborg, der tænkte det samme, men nu kommer alle reaktionerne så fra AaB, DBU, Spillerforeningen osv. Og de er fuldstændig rigtige og forventelige,” siger anføreren.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu