Наши партнеры

Menu



Berendt kommenterer på DBU-kritikken

Dansk fodbold

DBU’s pressechef Lars Berendt kommenterer nu på den kritik, der involverede DBU tidligere på dagen.

Jyllands-Posten kom tidligere i dag i besiddelse i en markedsrapport, som vurderer, at DBU er støvet, gammeldags, bureaukratisk, konservativ, ikke-handlekraftig, tillukket, bedrevidende og arrogant.

Pressechef Lars Berendt og landstræner Morten Olsen står for 80-90 procent af unionen udadtil. Den ene af de to hovedpersoner, nemlig Lars Berendt, har valgt at udtale sig i en pressemeddelelse.

”Jeg påtog mig stillingen i DBU i 1991, da organisationen stod med nogle store kommunikations- og imagemæssige udfordringer. Jeg har siden været med til at udvikle DBU til et meget stærkt brand, hvilket viser sig ved, at såvel vores medarbejdere som vores tillidsfolk og kolleger ude i lokalunionerne meget gerne vil associeres med DBU’s navn og logo. Og eksternt kan vi konstatere, at vores sponsorportefølje er blevet forøget årligt siden 1991. Ikke kun økonomisk men også i forhold til de aktiviteter og produkter, vi er i stand til at sikre sponsorer til,” skriver Berendt i en pressemeddelelse.

”Jeg har aldrig påtaget mig stillingen i DBU i forventning om at vinde en popularitetskonkurrence. Gennem årene har jeg i min funktion som talsmand repræsenteret DBU i sager og ledelsesmæssige beslutninger, som givetvis ikke er faldet i lige god jord alle steder, og dermed bliver jeg eksponent for mange menneskers utilfredshed. Det er en omkostning, jeg har valgt at leve med, fordi det overordnede arbejde med DBU er fagligt udfordrende,” skriver Berendt.

”Det vigtigste for mig er, at DBU’s øverste ledelse, er tilfredse med arbejdet gennem årene, og at en af konsekvenserne af det samlede materiale er, at man fremadrettet vil tilføre yderligere ressourcer til kommunikationsområdet.”

”Validiteten i den samlede undersøgelse er helt i orden, men det er ikke i orden at bede mig om at forholde mig til tre-fire udsagn ud af flere tusinde besvarelser. Det er derfor af stor værdi, at vi samlet har et empirisk mere dækkende materiale at forholde os til, end det som en venlig sjæl har sendt til Jyllands-Posten.”

”I det størstedelen af kritikken er rettet mod DBU’s bestyrelse er det herudover mest hensigtsmæssigt, at det er DBU’s næstformand eller formand, der udtaler sig. Næstformanden har allerede udtalt sig, og vi arbejder på en kommentar fra formanden, der i øjeblikket er på vej til Caribien på en opgave for FIFA,” slutter Berendt.

DBU regner med, at få en kommentar fra DBU’s generalsekretær, Jim Stjerne Hansen, samt DBU-formanden Allan Hansen indenfor det næste døgns tid.

Læs også:

Undersøgelse: DBU er arrogante



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu