Наши партнеры

Menu



Seks SAS Liga-trænere med Brøndby-fortid

Dansk fodbold

Seks af de tolv SAS Liga-klubber har lige nu en cheftræner, der har en fortid som spiller i Brøndby, og det er ikke helt tilfældigt ifølge Brøndbys bestyrelsesformand, Per Bjerregaard.

SAS Liga-klubberne har for tiden en god sans for tidligere Brøndby-spillere. Således har seks af de tolv klubber en tidligere Brøndby-spiller til at lede tropperne fra bænken, og det er ikke helt tilfældigt ifølge Brøndbys bestyrelsesformand, Per Bjerregaard.

“Nej, jeg kan se, at mange er fra vores storhold, firserholdet. Når man har et storhold, så er der naturligt nok nogle dygtige taktikere på holdet. Et fællestræk for dem er, at de er vældig ambitiøse, hvad de aldrig har lagt skjul på,” siger Per Bjerregaard til Tipsbladet.

“Erik Rasmussen har måske vist det på en lidt anden måde, end da han var spiller hos os, men det er vindertyper allesammen. Et eller andet må vi jo ellers have gjort rigtigt. Men man kan også gå et skridt videre og sige, at vi har været utrolig dygtige til at vælge de rigtige folk,” slutter Brøndby-bossen.

De seks trænere, der er tale om, er Morten Wieghorst fra FC Nordsjælland, Henrik Jensen i Horsens, Erik Rasmussen i AGF, Lars Olsen i OB, John “Faxe” Jensen i Randers og Brøndbys egen træner, Kent Nielsen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu