Наши партнеры

Menu



Jacobsen erstatter Bøgelund på landsholdet

Dansk fodbold

Kasper Bøgelund måtte i dag melde afbud til landsholdet på grund af en skade, og derfor har Morten Olsen nu indkaldt Evertons Lars Jacobsen som erstatning.

Kasper Bøgelund har mange gange før meldt afbud til landsholdet grundet skader, og i dag er det så sket igen, da backen er blevet tvunget til afbud til de to kampe mod Malta og Albanien på grund af en beskadiget akillessene.

“Kasper har spillet mange kampe over en kort periode, og der er givetvis tale om ny overbelastning,” siger Morten Olsen til DBU om Kasper Bøgelunds afbud.

Som erstatning har landstræneren hentet Lars Jacobsen, der i weekenden fik sin Premier League-debut for Everton i 2-1-nederlaget til Portsmouth.

“Det var vigtigt for Lars, at han fik sin debut for Everton i weekenden. Vi var i kontakt med ham efter kampen, og bad ham være standby, hvis vi fik brug for ham, og det er jo præcis, hvad der er sket,” udtaler Morten Olsen fra træningslejren på Malta.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu