Den spanske klub Valencia har lånt lige under 400 millioner kroner af en lokal erhvervsgruppe og kan nu betale klubbens spillere deres løn resten af sæsonen.
Valencia er havnet i alvorlig økonomisk krise siden man påbegyndte arbejdet på et nyt stadion. Det har betydet, at klubben ikke har været i stand til at udbetale løn til sine spillere, og der har været spekuleret i, om stjerner som David Villa og David Silva skulle stå foran et klubskifte til sommer.
Nu meddeler klubbens administrerende direktør Javier Gomez, at klubben har lånt knap 400 millioner kroner af en lokal erhvervsgruppe. Det betyder, at klubben nu kan udbetale spillernes løn resten af sæsonen.
Skriv et svar