Наши партнеры

Menu



Bolton handler defensivt i Premier League

Engelsk fodbold

Den engelske klub Bolton har hentet de to forsvarsspillere Zat Knight og Sam Ricketts, der henholdsvis tørner ud i Aston Villa og Hull. De tiltræder begge på treårige aftaler.

Boltons manager Gary Megson er i fuld gang med at forstærke spillertruppen til den opkommende sæson. Lørdag stod klubben således klar med nyt blod til forsvaret.

Det drejer sig om Zat Knight, der er noteret for to optrædender i den engelske landsholdstrøje, som kommer fra Aston Villa. Villa kastede over 30 millioner kroner efter defensivspilleren der ankom fra Fulham i 2007.

Dog har Knight ikke nydt den store succes i Birmingham-klubben, og formåede blot at starte inde i tretten Premier League-opgør i løbet af sidste sæson.

Den alsidige back Sam Ricketts var fast mand i startformationen for sidste sæsons sensationshold Hull, men waliseren forlader hermed manageren Phil Brown og holdkammeraterne for at trække Bolton-trøjen over hovedet. Begge spillere kommer til på kontrakter af tre års varighed.

Tidligere i sommerpausen har Bolton-manageren Megson også hentet Sean Davis og Paul Robinson.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu