Наши партнеры

Menu



Barca: Zlatan præsenteres i morgen

Spansk fodbold

FC Barcelona er nu endelig klar til at præsentere den svenske stjerneangriber, Zlatan Ibrahimovic, som nyt indkøb. Ifølge klubbens vicepræsident præsenteres han mandag.

FC Barcelonas kommende angrebsstjerne, Zlatan Ibrahimovic, er landet i Barcelona, hvor han i morgen ventes at blive præsenteret foran 50.000 af klubbens tilhængere.

Den svenske landsholdsangriber bliver klubbens dyreste indkøb nogensinde, og han står nu blot overfor at klubben gennemføre det obligatoriske lægetjek, før han kan kalde sig FC Barcelona-spiller. Han ventes at underskrive en femårig aftale med klubben.

“Hvis alt går som planlagt, håber vi, at han (Zlatan Ibrahimovic, red.) kan præsenteres i morgen. Efter at have forhandlet med Inter i lang tid, glæder vi os til at præsentere ham for vores tilhængere i morgen eftermiddag,” fortæller Barcelonas vice-præsident, Rafael Yuste, ifølge Sky Sports.

Inter får 300 millioner kroner ud af salget, en etårig låneaftale med Alexander Hleb samt den permanente tilgang af Barca-angriberen Samuel Eto’o.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu