Skrevet af Morten Varming
Fakta:
Grundlagt: 1902
Dragtfarver: Hvid
Manager: Fabio Capello
Født: D. 18. juni, 1946 (60 år)
Nationalitet: Italiener
Tidligere klubber:
AC Milan: 1991-1996
Real Madrid: 1996-1997
AC Milan: 1997-1998
AS Roma: 1999-2004
Juventus: 2004-2006
Stadion: Santiago Bernabeu
Kapacitet: 75.328
Bedste præstation i Champions League:
Mestre i 1955/56, 1956/57, 1957/58, 1958/59, 1959/60, 1965/66, 1997/98, 1999/00 og 2001/02
Real Madrids præstationer indtil nu:
Holdets præstation i ligaen er ikke så god som alle Real Madrid fans håbede på i sommers, da de så deres klub hente den ene klasse spillere efter den anden. Real Madrid havde op til denne sæson hentet Fabio Cannavaro, der har modtaget mange kåringer for sit suveræne forsvarsspil. Han var købt i den skandaleramte Juventus, som jo var blevet tvangsnedrykket til serie b. Der købte de desuden den brasilianske skraldemand Emerson, som spiller på den defensive midtbane. De var også en tur i engelske Manchester United hvor de hentede den hollandske målmaskine Ruud van Nistelrooy, der var kommet i unåde hos den iltre skotske manager, Sir Alex Ferguson. Så ham var det muligt at skaffe for omkring 100 mio. hvilket er ret billigt for en spiller som ham. Selvom Real Madrid har købt disse klasse spillere, er det kun lykkedes for dem at opnå en tredjeplads efter Sevilla og Barcelona. Hvilket allerede nu har ført til snak om trænerfyringer blandt de mest fanatiske fans af kongeklubben. Hvilket i mine øjne ville være et forkert træk da Fabio Capello tidligere har vist at han har evnerne til at styre de største klubber til succes.
Champions League:
I CL fik de en halvheldig lodtrækning. De trak godt nok et af de stærkeste hold i CL i år, Lyon, men samtidig trak de også de to østeuropæiske storhold, Steaua Bukarest og Dynamo Kiev. Hvilket er ret overkommelige modstandere for Real. Men Real Madrid startede svagt ud med et 2-0 nederlag på udebane mod Lyon. I en kamp hvor Lyon var tættere på 3-0 end Real på 2-1. Det revancherede de dog utrolig effektivt i den næste kamp hvor Dynamo Kiev besøgte Madrid. De blev sendt hjem med en sæk på 5-1. Derefter gik det slag i slag for Real Madrid, der besatte andenpladsen i puljen sikkert. De sikrede sig hurtigt med to sejre, hvorefter de spillede uafgjort mod Lyon hjemme og spillede uafgjort ude mod Dynamo Kiev, som de havde slået så eftertrykkeligt på hjemmebane.
Sammenligning:
Generelt er der lighedspunkter mellem ligaen og CL. Der har begge steder været ustabilitet. Der har været alt lige fra fantastiske kampe, f.eks. 5-1 hjemme mod Dynamo Kiev. Men der har samtidig været svage kampe, såsom 2-0 nederlaget ude mod Lyon eller 2-2 ude mod Dynamo Kiev kampen. På den måde har deres præstation i ligaen og deres præstation i CL været meget lig hinanden.
Analyse af Real Madrid:
Styrke og svagheder:
Real Madrid er på papiret rigtig stærkt. Deres store problem er at få alle stjernerne til at fungere som et hold. Hvis først det lykkedes så har de et rigtig slagkraftigt mandskab. Deres største styrker er der økonomi. De har før været kendt for at lave indkøb, bare for økonomiens skyld. I de senere år er det dog gået op for dem at det ikke er altid at gode sportslige resultater, følger den ideelle linje for de bedste økonomiske resultater. Derfor er de netop også begyndt at købe unge sydamerikanske talenter og rutinerede spillere, der måske ikke er de største reklamesøjler, der kan blandt andet nævnes Emerson og Cannavaro og til en vis grad Diarra.
Holdet:
Målmænd:
Mellem stængerne står en af de stærkeste målmænd i den spanske liga. Iker Casillas. Han overtog allerede ansvaret i en meget ung alder og han viste tidligt at han var et fantastisk talent på den plads. Han har siden udviklet sit talent i en positiv retning således at han nu står som en sikker sidste skanse på Reals hold.
Forsvaret:
Før i tiden har deres forsvar været deres store problem, da Real ikke satsede på denne del af banen og bare satsede på offensive spillere. Men det er dog blevet bedre over de sidste par år. Efter indkøb af Sergio Ramos og Fabio Cannavaro har de dog fået stabiliseret deres forsvar i nogen grad. Det sker stadigvæk at der er nogen der tager sig en lur. Men det forekommer ikke så tit som det har gjort før.
Midtbanen:
Deres midtbane er bygget op omkring en midterduo, der tit består af Emerson og Diarra. De to er meget stærke defensivt og de er faktisk begge lidt skraldemænd på midten. Emerson er noget mere defensiv end Diarra. På kanterne ligger Reyes og Robinho, der jo er meget driblestærke, men også kan være noget ustabile.
Angrebet:
Men det er i angrebet at Real Madrid er stærkest. I hvert fald navnemæssigt Ruud van Nistlerooy, Raul, Ronaldo og Antonio Cassano. Det er alle sammen klasse spillere. Ofte stiller de op med Ruud van Nistlerooy og Raul, men der er stadigvæk en vis rotation specielt mellem Raul og Ronaldo. Det angreb er blandt de stærkeste i verdenen og når det fungerer så fungerer det rigtig godt. Dog har også det sine udfald.
Profiler:
Ruud van Nistelrooy:
Fakta:
Født d. 1. juli, 1976
Nationalitet: Hollænder
Tidligere klubber:
FC Den Bosch: 1993–1997
SC Heerenveen: 1997–1998
PSV Eindhoven: 1998–2001
Manchester United: 2001–2006
Transferbeløb: 100 mio. DKK
Den hollandske målmaskine Ruud van Nistlerooy kom til Real Madrid i sommers fra Manchester United, hvor han var faldet i unåde hos den temperamentsfulde manager Sir Alex Ferguson. Ruud startede sin karriere i den hollandske 2. divisions klub Den Bosch, hvor han spillede midterforsvarer. Han blev dog hurtigt rykket op på midtbanen. I Den Bosch lykkedes det ham at score 17 mål i 69 kampe. Hvilket er udmærket for en midtbanespiller. Før 97/98 sæsonen kom Rudd van Nistelrooy til den hollandske talentfabrik Heerenveen, hvor han efter bare en sæson, 31 kampe og 13 mål, havde overtalt PSV om at han havde kvaliteter som de kunne bruge. Så de brugte 4,2 mio. pund på at få hans egenskaber og han betalte tilbage lige med det samme med 31 mål i kun 34 kampe. Hvilket gjorde ham suveræn topscorer i den hollandske Æresdivision. I den næste sæson klarede han det næsten lige så godt da han scorede 29 mål i ligaen. Hvilket igen gjorde ham topscorer i ligaen. Denne målfarlighed sikrede ham en status som en af de mest eftertragtede angribere i Europa. PSV accepterede et bud fra United, men han klarede ikke lægetesten, da han blev alvorligt skadet i knæet mod Silkeborg i en træningskamp. Den skade holdt ham ude i et stykke tid, men han kom tilbage og begyndte at score mål som om ingenting var hændt. Så næsten præcist et år efter han havde dumpet i lægetesten var United på banen igen. Denne gang var der ingen problemer og skiftet kunne gå igennem. Ruud van Nistlerooy viste hurtigt at det ikke kun var i den lidt svagere hollandske liga at han kunne klare sig. Han begyndte hurtigt at score mål og endte med 23 mål i 32 kampe og 10 mål i CL. Dette sikrede blandt andet United mesterskabet og Ruud van Nistelrooy titlen som årets spiller i PL. Over de næste sæsoner fortsatte han med at score mål, men i sidste sæson skete der det uventede at han kom i unåde hos manager Ruud van Nistelrooy, der pludselig foretrak Luis Saha over Ruud van Nistelrooy. Det endte med at Ruud van Nistelrooy før den sidste kamp mod Charlton i PL forlod stadion 3 timer før kampen i protest over at han ikke var på banen. Selvom nogle rygter dog går på at Sir Alex Ferguson tvang Ruud til at forlade stadion inden kampen. Det er dog aldrig blevet bekræftet, men alt dette endte med at Ruud van Nistelrooy forlod United til fordel for Real Madrid, der kun betalte omkring 100 mio. kr. for ham. Han har hurtigt vist at han er en spiller, der scorer mål lige meget hvor han spiller.
Iker Casillas:
Fakta:
Født d. 20. maj, 1981
Nationalitet: Spanier
Tidligere klubber: Har altid spillet i Real Madrid
Iker Casillas er blevet kaldt et af de største målmandstalenter fra sin tid og det er da til at forstå, da han allerede som 18-årig blev fast mand på Real Madrids førstehold. Casillas debuterede i 1999/2000 sæsonen hvor han spillede i CL og blandt andet stod finalen mod Valencia, som Real vandt med 3-0. Grunden til at han debuterede var at den daværende første målmand tyske Bodo Illgner var skadet. Man opdagede pludselig at man havde et sjældent talent her. Så han blev efterhånden førstevalg. Dog gjorde nogle ustabile kampe at han i en periode i 01/02 sæsonen måtte se kampene fra bænken mens den mere rutinerede Cesar Sanchez stod i målet. Men skæbnen gjorde at Cesar blev skadet i CL finalen mod Leverkusen. Det skete med et kvarter igen ved stillingen 2-1 til Real. Casillas kom på banen og reddede kampen for Real med mange verdensklasse redninger. I den efterfølgende sæson spillede han alle kampe. 15 i CL og 38 kampe i ligaen. Da han oplevede en skadesfri sæson. I løbet af årene hvor Barcelona har domineret den spanske liga har Casillas vist sig som den mest stabile spiller på Real Madrids hold, hvor han mange gange har reddet de andre dyre stjerner for pinlige nederlag til de mindre hold i ligaen.
Konklusion:
Real Madrid er svære at blive kloge på. De kan vinde CL og de kan ryge ud i ottendedelsfinalen, det hele afhænger af om spillet fungerer på den pågældende dag. Real Madrid har et af verdens absolut bedste hold hvis det fungerer for dem. Men de har samtidig den svaghed at de lige pludselig kan have en kollektiv offday. Dog kan man overordnet sige at der er blevet en smule længere mellem de komplette offdays.
Kan sq godt lide, at du ikke ser Cannavaro, Emerson og Diarra som reklamesøjler. Vi har at gøre med VMs bedste spiller, tidligere verdensmester med Brasilien (hvis ikke han var blevet skadet) + hans mesterskaber med Juve og så Diarra, som i lang tid har været en af de mest ombejlede spillere i Europa.
Mht. de sydamerikanske talenter, synes jeg stadig, at Real kaster rundt om sig med penge. Hvad gav de for Gago og Higuain? 20 mio € / stk.? Det er da en del penge for et par teenagere.