Mange drenge drømmer om at blive professionelle fodboldspillere, men det er langt fra alle, der får drømmen opfyldt. Christian Poulsen levede en ydmyg tilværelse i Asnæs, indtil karrieren tog fart. Han spiller nu i en af verdens bedste ligaer med nogen af verdens allerbedste spillere. Han formåede at føre drømmen ud i livet. Men hvordan kommer man fra lille Asnæs til mægtige Sevilla? TotalBold.dk bringer her første del af historien om Christian Poulsen.
Bynavnet Asnæs klinger næppe velkendt i manges øre, men det var i denne lille nordvestsjællandske by, at den dengang femårige Christian startede med et spille fodbold. Den sport, som er så populær i hele verden, og som mange har en drøm om at komme langt med.
I 1995, femten år efter sin fødsel, tog Christian skridtet videre og begyndte at træne i den nærliggende klub, Holbæk B&I, hvor han som 17-årig fik sin debut på seniorholdet. Det var netop efter skiftet til Holbæk, at hans far, Anker Poulsen, blev opmærksom på, at han mente det seriøst.
”Da han skiftede fra barndomsklubben Asnæs til Holbæk begyndte Christian virkelig at være mere seriøst i det, selvom han var seriøs omkring fodbolden i Asnæs. Han gik for eksempel ikke med til alle de fester, som hans kammerater var med til.”
Christians forældre forsøgte at give deres søn den støtte de kunne ved at tage ud og se ham spille, når muligheden bød sig og ellers komme med moral støtte.
”Vi var ude at se ham spille så tit som muligt, og derudover kom vi med moralsk opbakning derhjemme, hvis han lige havde tabt en kamp og var i dårligt humør.”
2000 var året, hvor et nyt kapitel i Christians karriere tog sin start. SAS Liga-klubben FC København fik øje for hans talent, og tog ham i første omgang til prøvetræning i klubben. Efter en uges prøvetræning begyndte kontraktforhandlingerne og unge Christian skrev kontrakt med en af Danmarks største og mest kendte klubber.
”Det var jo ikke fordi, de bare lagde en kontrakt på bordet. Jeg fik mulighed for at komme ind til en prøvetræning og var til prøvetræning i en hel uge. Efter den uge var jeg så lidt spændt på, om jeg ville få et kontraktudspil eller om jeg ikke ville. Men de synes, jeg havde gjort det fint og så fik jeg et kontraktudspil. Det blev forhandlet igennem og så skrev jeg under. Så det var ikke sådan, at jeg bare fik et eller andet vildt tilbud på nogen måde.”
Efter kontrakten var kommet på plads, fortsatte Christian med at spille i Holbæk i omkring to måneder, hvorefter kursen blev sat mod hovedstaden. Storbyen er på mange måder anderledes end både Asnæs og Holbæk, men dette var ingen hindring for Christian, som fortsatte sin udvikling.
”Jeg husker tiden i FCK som god. Jeg flyttede til København, og det var spændende, og jeg blev taget rigtig godt imod. Der var også nogle andre unge spillere, så vi var nogle stykker, som kunne holde lidt sammen, mens vi også lavede nogle fælles aktiviteter uden for banen. Vi gik på cafe og til træning og sådan noget. Så jeg husker det som en rigtig god tid.”
Ikke blot var talentet klart, men Christian havde også en enestående styrke; viljen til at kæmpe og give sig fuldt ud, påpeger Carsten V. Jensen, som ikke er overrasket over, at han har drevet det så langt.
”Christian har altid markeret sig i gruppen, han har altid stået ud og arbejdet for fuld skrue helt fra starten af.”
Efter en god start i FC København blev Poulsen for første gang udtaget til det danske A-landshold, under ledelse af Morten Olsen. På grund af en skade til Stig Tøfting endte Christian til sin store overraskelse med at starte på banen mod mægtige Holland den 10. november 2001. Som mange andre beskriver Christian sin debut som en rigtig god oplevelse.
”Det var mod Holland, hvor jeg egentlig var med for første gang i truppen, og jeg havde slet ikke regnet med at starte inde, måske slet ikke at komme ind. Men så lige pludselig blev Stig Tøfting skadet og lige pludselig skulle jeg starte inde mod Holland, som jo er et rigtig godt hold, der også på det tidspunkt havde mange store stjerner. Men jeg syntes, det gik fint og det var en rigtig god oplevelse. Det var inde i Parken, så det var en rigtig stor oplevelse.”
I FC København fik Christian sit helt store gennembrud i Danmark. Han overtog kommandoen på midtbanen i hovedstadsklubben, og fik hurtigt sat sit præg på den bedste danske fodboldrække, SAS Ligaen. Ikke nok med den personlige succes havde holdet også succes, og vandt i sæsonen 2000/2001 det danske mesterskab foran ærkerivalerne, Brøndby IF. I samme sæson blev Christian udvalgt til Årets hold, som er et hold spillerforeningen kårer. Alle danskere kan udvælges til holdet, uanset om de spiller i danske eller udenlandske klubber. Han blev også tildelt prisen som Årets Fund i dansk idræt, hvilket er Danmarks ældste idrætspris, der siden 1929 er uddelt af Politiken. Uddelingen af prisen stoppede i 1960, men blev i 1971 genoptaget i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund og senere Team Danmark. Oveni førnævnte kåringer blev Christian også hædret som Årets U21-talent.
Anden sæson i det københavnske var ikke med samme succes til følge. Klubben måtte se sig slået af Brøndby i mesterskabskampen, men Christians udvikling var bestemt ikke gået i stå – tværtimod. Han blev igen udvalgt til Årets hold og derudover blev han også kåret til Årets spiller i FC København.
Danskerens solide præstationer for FC Købehavn var ikke gået uhørt hen. Således var der opmærksomhed fra det store udland. Den tyske Bundesliga-klub, Schalke 04, som i forvejen rådede over en anden dansker, Ebbe Sand, meldte sig på banen. Inden skiftet kom på tale var Poulsen blandt de spillere, den danske landstræner, Morten Olsen, havde udtaget til VM 2002 i Sydkorea og Japan. Her var han på banen i alle tre gruppekampe, hvor han gradvist fik mere og mere spilletid. Han var dog ikke med, da Danmark blev slået ud af England med et 3-0-nederlag i næste runde, som følge af, at han efter to gule kort havde karantæne til kampen. Efter slutrunden faldt skiftet til Schalke 04 på plads, og Christians udlandseventyr tog sin start. Den tyske danskerklub sørgede for, at Christian blev den dyreste spiller solgt af en dansk klub på det tidspunkt. Dette gjorde dog ikke, at han ændrede personlighed. Han har altid været ydmyg og nede på jorden, fastslår faderen.
”Christian har altid været en stille og rolig dreng, og taget alting ydmygt. Det har han også gjort, da han skiftede FCK ud med Schalke.”
Starten i det tyske blev gjort nemmere af, at Poulsens holdkammerat på det danske landshold, Ebbe Sand, allerede spillede i Schalke, da han tiltrådte i klubben. Det betød meget for den tidligere FCK-spiller, at han havde Ebbe Sand at læne sig op af. Vi har set en del danske spillere falde igennem, når de skifter til en udenlandsk klub, men dette skete ikke for Christian, som nævner at en af grundene til dette er, at han kom til den rigtige klub.
”Jeg tror, jeg var kommet et godt sted hen. Jeg kom et sted hen, hvor der var en dansker i forvejen i Ebbe Sand, og det tror jeg gjorde mange ting nemmere. Jeg kunne støtte mig lidt til ham, og så tror jeg også, at det oftest er en stor omvæltning at komme fra Danmark og så til udlandet. Når man kommer som ung er man sådan lidt alene i verden, og man har ikke lige sine venner i nærheden, hvis det ikke går som planlagt. Så jeg tror, det er vigtigt, man er meget bevidst om at være seriøs og vide præcis, hvad der skal til, når man sådan først kommer ud. Men mange gange med udlandet er det en chance man tager. Man ved ikke helt, om man er klædt ordentligt på til udfordringerne. Men det er også noget med held, tror jeg, og om at finde det rigtige sted. Så der er mange faktorer, der spiller ind.”
I tiden i Schalke spillede Christian en række kampe på højre back, men det endte med, at han bed sig fast på en plads på den centrale midtbane, både på klubplan og på landsholdet. Selvom tiden i det tyske ikke bød på mange store triumfer med klubben, slog han sit navn fast i klubben. Han blev fast inventar på midtbanen, og på det danske landshold var han efterhånden også fast mand. Midtbaneslideren havde fire gode sæsoner i klubben, hvor hans udvikling fortsatte og han hævede niveauet i sit spil. Det er dog også i Schalke-tiden, at vi skal finde en af Christians største nedture, ifølge ham selv.
”Da jeg spillede i Schalke, og vi trak Brøndby i UEFA Cuppen, hvorefter vi tabte til dem. Specielt i anden kamp, hvor vi spillede på Brøndby Stadion, hvor vi tabte efter straffespark, tror jeg, det var. Der lå et ekstra pres på mine skuldre, fordi man ligesom var kommet til udlandet, og så skulle møde et dansk hold, så skulle man jo gerne kunne slå dem, så det var ikke specielt sjovt.”
I 2004 blev Christian udtaget til den danske landsholdstrup, der skulle spille Europamesterskab i 2004. Han spillede tre af Danmarks fire kampe ved slutrunden, inden holdet måtte forlade turneringen. Christian mener selv, at det er noget specielt at spille i den rød/hvide trøje. Det er noget, som mange drømmer om, når man starter i sin første klub, og forholdet mellem spillerne på holdet er også noget særligt.
”Jeg tror, det er en drengedrøm for de fleste, for hvis man har gået op i fodbold som lille, så har det også altid været landsholdet, man har holdt mest med. Så jeg tror, det har været et mål, da man startede med at spille fodbold, at man godt kunne tænke sig at spille på landsholdet. Og så er det selvfølgelig specielt, når man er i udlandet, at man ligesom kommer hjem til Danmark, og når man har været her nogle år så har man også et godt forhold til mange af de andre spillere, mange af dem er måske også blevet ens venner. Så det er sådan lidt specielt, fordi man spiller sammen med andre, som også spiller i udlandet, og dermed har man meget til fælles, og meget at snakke om. Så der er mange gange en rigtig god stemning på landsholdet spillerne i mellem.”
Det er særligt slutrunderne, der er specielle ved landsholdsfodbold. Det er det, som landene hele tiden forsøger at kvalificere sig til, og det er der, hvor alle vil være med.
”Der er en ekstra tænding, da alle gerne vil kvalificere sig, og hvor man har hele verdens fokus. Altså, der er utrolig fokus på de turneringer, og det er sjovt at spille mod de allerstørste nationer i verden. Så det er klart, det er dét, som alle gerne vil prøve og det er ligesom det, vi spiller for på landsholdet.”
Selvom landsholdets succes ikke var stor ved slutrunderne, gjorde Christian alligevel en god figur på midtbanen, hvor han især med sit defensive spil imponerede. Hvor han tidligere var både offensiv og defensiv udviklede han sig mere til en typisk defensiv midtbanespiller, der tog de hårde kampe. Og netop denne ændring mener Carsten V. Jensen, har hjulpet ham.
”Han havde før en rolle, hvor han var med i begge felter, hvor han i udlandet nærmere er blevet en 6’er, altså en defensiv midtbanespiller, hvilket jeg tror, har hjulpet ham meget.”
Hans præstationer for Schalke og det danske landshold gjorde, at han i 2005 blev kåret til Årets Fodboldspiller i Danmark af spillerforeningen og han var igen at finde på Årets hold. Succesen ville ingen ende tage, men det er langt fra her historien om Christian Poulsen slutter. I sommeren 2006 var det igen tid til luftforandring.
Portrættet er udarbejdet af Pernille Nielsen, Thomas Mørch, Patrick Andersen, David Thystrup og Casper Lohse.
d. 14/11/2024 16:31 |