Skrevet af Dennis Cordsen.
Esbjerg fik en noget blandet start på sæsonen med både sejre og et par nederlag og sådan er det faktisk gået lige siden. Inden starten på forårssæsonen ligger de på 6. pladsen, hvilket ikke helt er godt nok, i forhold til den målsætning man havde i klubben før sæsonstart, som var en top 4 placering.
I denne sæson har det endnu engang været et vaklende forsvar og en til tider usikker Lars Winde i målet, der har været årsag til den halvskuffende efterårssæson.
Det har man dog i klubben forsøgt at gøre bod på ved at købe den lettiske landsholdsforsvar Igors Stepanovs, der har et meget prangende CV da han både har spillet et par sæsoner på Arsenals førstehold og derudover står noteret for intet mindre end 90 kampe for sit land. Desuden har Igor Stepanovs overgået Frederik Berglund som den dyreste spiller i klubbens historie og har dermed virkelig noget at leve op til.
Af andre interessante indkøb kan der også nævnes Jonas Bjurstörm, en svensk midtbanespiller der er hentet i Trelleborg og deres nye reservekeeper Tally Hall, som de forventer sig meget af og han er udset til at skulle overtage pladsen i målet efter Lars Winde på et givent tidspunkt.
Men den måske vigtigste aktion i denne vinterpause var ikke et spillerkøb eller et spillersalg, men derimod at de valgte at afvise et efter forlydender lukrativt tilbud på midtbanegeneralen Niki Zimling fra en unavngiven Serie A klub. Zimling bliver sammen med Stepanovs og topscoreren Jesper Bech de 3 vigtigste personer i bestræbelserne på at avancere til en top 4 placering og dermed også deltagelse i næste sæsons Royal League.
Vores bud på hvordan det vil gå i forårssæsonen:
Vi mener at EFB har en god mulighed for at avancere. Hvis ikke til 4. pladsen så i hvert fald til 5. pladsen ved at gå forbi både AaB og Nordsjælland. Bagfra kan det dog godt tænkes at Brøndby kommer i gang og går forbi EFB. Derfor er tippet en 5. plads, men dette afhænger meget af om de kan forblive sund og raske da EFB ikke har den bredeste trup i ligaen.
Den er god, men ikke ligeså god som de forgående to. Men godt arbejde alligevel. Flot…