TotalBold.dk’s skribent, Philip Blüdnikow, har undersøgt fortiden, nutiden samt fremtiden for Silkeborg IF, som i øjeblikket er inde i en yderst spændende udvikling, da klubben senest har fået et trecifret millionbeløb til at videreudvikle fundamentet.

Fortiden

Året er 1994, og Silkeborg vinder efter en fantastisk sæson klubbens hidtil eneste Danmarksmesterskab, med den senere landstræner for det danske landshold, Bo Johansson, ved roret. Profilerne på holdet er de to evigunge målmaskiner, Søren Fredriksen, Heine Fernandez samt ankermanden på midten og vel selve inkarnationen af Silkeborg op igennem halvfemserne, Morten Bruun.

Andre spillere tæller angriberen, Allan Reese, forsvarsspilleren, Peter Sørensen, også kendt som ”Den Hvide Uche” med reference til Brøndbys nigerianske forsvarsmur fra starthalvfemserne, Uche Okechukwu, og så den på dette tidspunkt unge målmand, Peter Kjær, der var ankommet inden sæsonen. Et solidt kuld af spillere, som man altid kunne regne med, ville levere varen uden nødvendigvis at brillere, og som nu havde skaffet Silkeborg IF klubbens største triumf nogensinde.

Vi springer tretten år frem og året er nu 2007. Silkeborg kan efter et par sæsoners tilløb siden genoprykningen til Superligaen i 2005 igen ikke længere klamre sig over nedrykningsstregen, og rykker endnu engang ned i 1. division – for anden gang på tre år.

Profilerne tæller nu den teknisk dygtige, men lettere korpulente kantspiller, Peter Degn, det garderhøje, danske svar på Peter Crouch, Kim Olsen, den engelske målmand og til tider smørhånd, David Preece, aldrende midterforsvarer og tidligere landsholdsspiller Steven Lustü samt midtbane-duoen, Michael Hansen-Stefan Schmidt.

De er alle acceptable til Superligaens niveau, men heller ikke mere end det, og resten af holdet holder slet ikke klassen. Silkeborg dumper med seks point op til nedrykningsstregen.

Imellem disse to yderpunkter, havde der været en del år præget af en vis middelmådighed set fra 1994-sæsonens succes af. Fra mesterskabet i den sæson, formåede man nemlig aldrig at placere sig som et decideret tophold i dansk fodbold, delvist via en forfejlet kvalifikation til Champions League, hvor det danske hold løb ind i skrækmodstanderen, Dynamo Kiev.

Med et samlet nederlag og farvel til de mange millioner fik Silkeborg aldrig den kapitalindsprøjtning, som AaB godt et år senere gjorde, da de formåede at komme i gruppespillet. Den nordjyske klub var ellers blevet slået ud af hvem andre end Dynamo Kiev, men ukrainerne var blevet taget i at prøve at bestikke dommeren til at give dem sejren i første omgang, og så blev AaB inviteret indenfor i det fornemme selskab.

Alt dette var dog et år tidligere fuldkommen ligegyldigt Silkeborg, som uden de mange CL-millioner gik ind til en sæson, der på katastrofal vis, var ved at koste nedrykning for de regerende mestre. Man overlevede dog gennem indædt fight, men sæsonen blev samtidig startskuddet til en ørkenvandring af midterplaceringer, kun oplyst af en flot andenplads i 1998 og en tredjeplads og pokaltitel med en 4-1-sejr over AB i 2000/2001-sæsonen.

Den triumf blev suppleret af deltagelse i UEFA-Cuppen, hvori man også havde deltaget i 1995, 1996 og 1998. Men spanske Zaragoza blev stop i første runde. Samtidig begyndte mørke skygger at trække sig hen over klubbens økonomi, med et gennemsnitligt underskud på én million pr. regnskab, mens nedrykningstruslen år for år blev mere og mere reel med kulmination i de to nedrykninger til 1. division i 2005 og 2007.

Nutiden

Nu er Silkeborg dog igen på vej tilbage til dansk fodbolds højeste niveau, med nyt mod på tingene. Mest af alt, fordi man igen har fået styr på den økonomiske situation via en kapitalindsprøjtning af rang på omkring 150-200 millioner kroner, delvist finansieret af fans og delvist af investorer. Samtidig blev der investeret i Papirfabrikken Silkeborg.

Kapitalindsprøjtningen blev fulgt af en særdeles ambitiøs udmelding om, at man inden 2010 ville være tilbage i top-fem af dansk fodbold. Umiddelbart en næsten for modig udtalelse, med henblik på det stærke lederfelt, der er ved at samle sig oppe i toppen, hvor OB, FC Midtjylland, FC København, AaB og Brøndby alle er ved at trække fra resten af dansk fodbold i økonomisk såvel som sportslig styrke. Men kapitalindsprøjtningen baner i hvert fald vejen for håbet om, at det kan lade sig gøre.

Om ikke andet må Silkeborg snart forventes igen at være at finde i landets bedste række. For godt nok har klubben fået en uhyrlig økonomisk styrkelse, som kan ligge fundament for fremtidige topplaceringer. Men det er trods alt på banen, at man skal kæmpe sig tilbage i toppen, og også her er man heller ikke helt uefne.

Holdet har en stor styrke i en uhyre potent angrebstrio, som består af klubnomaden og målræven Rajko Lekic, den just hjemvendte søn og target-spilleren Henrik ”Tømrer” Pedersen og endelig den teknisk habile færing, Christian Holst. De er suppleret af en stærk midtbane, hvor Steffen Ernemann og Peter Degn huserer på kanterne, og hvor Stefan Schmidt inde på midten endelig igen har fundet sin rette plads efter nogle svære år i Brøndby. Forsvaret bindes sammen af en stærk centerakse bestående af den aldrende, men stadigt dygtige Steven Lustü og den til Danmark hjemvendte Thomas Bælum. Endelig er David Preece i målet blevet afskippet til fordel for den talentfulde Kenneth Falkenberg. Det er et glimrende hold til at rykke op fra den næstbedste danske række, men det holder næppe til overlevelse i Superligaen. Men hvis det dog, som ventet lykkes Silkeborg, at rykke op, så er forventeligt at holdet vil blive styrket af de mange millioner, der pludselig er til rådighed.

Holdet var inden denne sæson storfavoritter til at rykke op, da det skuffende mislykkedes i 2007/2008, hvor SønderjyskE ”stjal” silkeborgensernes oprykningsplads bag det stærke Vejle-hold. Og selvom starten var skuffende med uafgjort mod det forventede midterhold, Hvidovre, så fulgte man med fyr og flamme op med sejre i de næste fire kampe. Fredericia, Roskilde, AB og Herfølge blev alle sat til vægs med flotte sejre, inden man løb ind i et 2-3-nederlag til den anden oprykningsfavorit fra Viborg FF.

I sidste spillerunde blev det så til 2-2 mod sensationen fra Thisted, som på imponerende vis ligger nr. 2 med 17 point. Vi taler vel og mærke om et hold, som kommer direkte fra 2. division. Viborg fører nu rækken med 21 point, syv ned til Silkeborgs 14 point.

Imellem dem kommer altså Thisted, Lyngby, Herfølge og AB. Men det er forventet, at alle disse hold før eller siden vil falde fra, hvorefter Silkeborg og Viborg sikkert vil trække fra gennem deres insisterende stabilitet.

Fremtiden

Silkeborg har altså fremtidsdrømmene og planerne på plads, og det er måske også i orden for en klub, som i så mange år nærmest ikke kunne slæbe sig ud af Superligaens midterfelt, hvor sæsonens største håb var med en god stime at kunne komme i nærheden af UEFA-Cup-pladserne, mens man samtidig måtte være realistiske og holde øje med nedrykningsstregen.

Men nu har man med en stærk økonomi i ryggen igen det fundament, der skal til for at etablere sig i toppen af dansk fodbold. En mulighed, man forpassede dengang for 14 år siden, med nederlaget til danskerdræberne fra Dynamo Kiev.