Søndag aften havde FC Barcelona-guldfugl, Bojan Krkic, mål i støvlerne, da han med sine to scoringer, sikrede catalanerne en 2-0-sejr over Almeria på udebane.
Gæsterne FC Barcelona sad tungt på spillet i første halvleg i aftenens opgør mod Almeria, men catalanerne formåede ikke, at bringe sig i front.
I anden halvleg havde Barca-spillerne dog snøret støvlerne rigtigt på, og det gav hurtigt et godt udbytte. Lionel Messi truede med vanlig elegance Almerias keeper, da han afsluttede på stolpen, hvorefter Bojan Krkic opsnappede riposten og nemt kunne score sit første mål i kampen.
Bojan havde dog flere mål i støvlerne i aften. Således skulle de medrejse Barca-fans kun vente tre minutter mere, før Bojan tryllede i angrebet. Den lille spanier overraskede Almeria-forsvarer, da han pludselig driblede den modsatte vej af, hvad de havde forberedt sig på. Herefter kunne Bojan udnytte det vaklende forsvar, og på flotteste vis lobbe bolden over både forsvar og målmand til slutstillingen 2-0.
FC Barcelona-sejr i aften betyder, at de nu ligger seks point foran de regerende spanske mestre, Real Madrid, som indtager andenpladsen. Madrid-holdet vandt i går med 5-2 over Athletic Bilbao.
Se hele stillingen fra Primera Division herunder:
Skriv et svar