AaBs spillere var langt fra tilfredse efter gårsdagens dommerpræstation på Aalborg Stadion.
AaB har udspillet deres chance i UEFA Cuppen, da jyderne i går tabte 2-1 til Getafe på Aalborg Stadion. Der nordjyske klub mener dog, at de blev bortdømt, og det er ikke pæne ord, der bliver fremlagt om den italienske dommer Nicola Rizzoli.
“Dommeren var forfærdelig, Det var ikke så godt for os med en italiensk dommer mod et spansk hold. De fik en masse billige frispark. Sådan som de smed sig, skulle der have været bestilt fem ambulancer til Aalborg Stadion,” sagde AaB-spilleren Allan Olesen til EkstraBladet.dk.
Midtbanespilleren Thomas Augustinussen var ligeledes utilfreds med Rizzoli. Augustinussen mener, at Rizzoli lyttede for meget til Getafes spillere.
“Selv om dommeren stod med ryggen til, dømte han frispark, fordi de råber til ham,” lød det fra Augustinussen.
Dommeren var da helt klart fra Sampdoria.