AaB’s hollandske forsvarsspiller Steve Olfers er ude på ubestemt tid, hvilket betyder, at han også misser de to UEFA Cup-kampe mod Manchester City.
AaB-forsvareren Steve Olfers må sidde udenfor i holdets kommende to UEFA Cup-opgør mod Manchester City. Det er en operation for sportsbrok, der volder hollænderen problemer.
Klubbens fysioterapeut Henrik Bøgvad fastslår samtidig, at det er uvist, hvornår forsvarsspilleren atter kan betræde grønsværen.
”Vi har faktisk ikke nogen tidshori¬sont. Han er på et niveau, hvor der mangler en del, før vi kan intensivere træningen yderligere,” siger Henrik Bøgvad til TV 2 Sporten.
AaB møder Manchester City på udebane i Manchester på torsdag, mens returopgøret i Ålborg finder sted ugen efter.
Skriv et svar