Наши партнеры

Menu



AC Milan sejrede smalt over Benfica

Champions League

De forsvarende Champions League-mestre tog imod F.C. Københavns kvalifikationsmodstandere Benfica, og sikrede sig en smal sejr.

Hjemmeholdet, AC Milan, startede som lyn og torden. Efter blot fire minutter affyrede Kaká fra 20 meter, men skuddet blev blokeret.

I det 8. minut blev der begået frispark på Jankulovski. Pirlo sparker, og med et skuret skud over muren sidder bolden i nærmeste kryds, Benficas keeper, Quim, får handskerne på bolden, men det er ikke nok til at han kan afvige skuddet fra at gå i mål. 1-0 til Milan efter blot 10 min.

Milan sad på det meste af spillet i første halvleg. Deres konstante pres gav pote. Efter 23 minutter kommer sidste års vindere på måltavlen igen. Kaká spiller Pirlo på kanten, der sender bolden skråt tilbage til Inzaghi, der fra omkring 9 meters afstand banker bolden i mål. Dermed 2-0, efter et flot opspil. Milaneserne fortsatte deres dominans halvlegen ud.

I anden halvleg sad Milan fortsat solidt på spillet. Benfica havde ikke synderligt meget at byde på i denne kamp, dog kom deres angriber Di Maria til skud, da han skød fra omkring 30 meters afstand, dog udenfor målrammen.

I overtiden kom portugiserne på tavlen, da Gomes dukkede op ved bagerste stolpe og kunne sørge for Benfica-reducering.

Der blev dog ikke scoret flere mål, dermed kunne de forsvarende Champions League-mestre notere deres første sejr i denne Champions League-sæson.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu