AGF er ved at finde storspillet frem under Erik Rasmussen, da de torsdag aften vandt 3-1 hjemme på NRGI Park over Esbjerg, der endnu ikke matematisk set er ude af nedrykningsfaren.
Kampen startede meget levende, da begge hold ville frem af banen. Ole Budtz, som afløste Peter Graulund i angrebet, var første mand til at få en chance, men den misbrugte han.
Et par minutter senere var det Esbjergs tur til at true AGF-forsvaret, hvor gæsterne fik sendt et kvalificeret skud afsted, der blev reddet af Mark Howards tackling.
Esbjerg overtog efter deres chance stille og roligt spillet, men de kom ikke frem til nogen chance. Det gjorde AGF derimod efter en halvtimes tid, hvor der var en masse klump spil i feltet, der dog ikke endte ud med hjemmeholdet fik bolden i mål.
Et par minutter efter AGF-presset viste Esbjerg hvad AGF ikke havde, nemlig kølighed foran mål. Esbjerg erobrede bolden på egen banehalvdel og slog en kontra, som Jeppe Mehl udnyttede til at bringe gæsterne i front.
Jakob Poulsen bragte inden pausen balance i regnskabet, da han efter Arthur Sorins aflevering omsatte afleveringen til halvlegsresultatet 1-1.
Efter et kvarters spil af anden halvleg var det hjemmeholdets tur til at komme foran. Det skete da Davit Devdariani, som modtog en hovedstødsaflevering fra Frederik Krabbe efter noget klumpspil og den aflevering omsatte Devdariani til mål.
I kampens sidste minut slog indskiftede Peter Graulund sejren fast med sit mål til 3-1 efter at han havde smidt sig ind i et indlæg han headede i mål til slutresultatet 3-1.
Skrevet af Patrick Andersen
Skriv et svar