Martin Albrechtsen vil ikke afvise et skifte til Brøndby. Selvom klubben fra vestegnen er i krise, er det stadig en stor klub, mener forsvarsspilleren.
Brøndby har fået en skuffende start på sæsonen, og det skal der rettes op på. Klubben har derfor meddelt at man ønsker at forstærke forsvaret. Flere spillere har været nævnt, deriblandt West Bromwich-spilleren Martin Albrechtsen, som tidligere har spillet i FCK.
”Jeg er ikke en af de tidligere FCKere, der ikke vil spille i Brøndby. Brøndby er en stor klub, selv om de er i krise, så jeg ville aldrig afvise klubben,” sagde Albrechtsen til B.T.
Indtil videre har forsvarsspilleren dog ikke modtaget nogen henvendelse fra Brøndby. Men hvis den skulle komme lover han, at han vil kigge på den, og overveje tilbudet.
”Jeg har helt ærligt ikke fået noget tilbud fra Brøndby. Men hvis jeg skulle få det, vil jeg da kigge på det. Her i WBA ryger jeg stadig lidt ind og ud af holdet, så jeg afviser intet,” sagde forsvarsspilleren.
Skriv et svar