Den kommende sæson skal sidste års spiller i Skotland, Carlos Cuellar, en tur til England og Birmingham. Nærmere betegnet skal han til at træne med Marin Laursen co. i Aston Villa.
Carlos Cuellar, der oprindeligt spiller i Osasuna, men sidste år var lejet ud til skotske Glasgow Rangers, hvor han altså klarede det så fantastisk, at han blev udnævnt til årets spiller i Skotland.
Den hårde centerforsvarer skulle ikke bruge lang tid sidste år, før hans tilværelse på Ibrox blev populær, og han blev meget hurtigt publikums yndling i forsvaret.
Disse præstationer, har nu fået Aston Villa til at hente endnu en konkurrent til Martin Laursen i forsvaret. Aston Villa har gjort brug af løskøbsklausulen som for Cuellars vedkommende i Osasuna lød på 75 millioner kroner.
Man kan nu se frem til at smide 75 millioner kroner ud af vinduet i Birmingham, men samtidig få en forsvarsspiller med en god fremtid i fødderne.
”Jeg har altid drømt om at spille for mit landshold, og jeg tror, at jeg ved at spille i verdens liga for Aston Villa vil komme tættere på at få opfyldt min ambition,” siger Carlos Cuellar til Glasgow Rangers’ hjemmeside.
Cuellar mangler kun sidste skridt i vejen mod verdens bedste liga, og det er det obligatoriske lægetjek. Hvis han klarer det i overbevisende stil, kan han se frem til at kæmpe mod spillere som Martin Laursen, Zat Knight og Curtis Davies i det centerforsvar, som nu må siges at være perfekt bemandet.
Skriv et svar