Ifølge avisen Daily Mirror, har den danske sportschef i Chelsea, Frank Arnesen, afvist et stort tilbud fra den spanske storklub Valencia.
Frank Arnesen har vist sit værd i både PSV Eindhoven og i sit nuværende job i Chelsea, og dette har fået den store spanske klub, Valencia, til at tilbyde danskeren et yderst lukrativt job. Sky Sport mener, at der er tale om en pæn lønforhøjelse i forhold til den beskedne årsløn på omkring 33 millioner, han må stille sig tilfreds med i Chelsea.
På trods af det store tilbud fra spanierne har danskeren dog valgt at takke nej, og dermed blive i Chelsea.
”Arnesen er en nøglefigur i fodbold, og han har meget erfaring og mange kontakter, men han har desværre besluttet at blive i London,” sagde Valencias vicepræsident Juan Soler.
Dette kan Arnesen selv bekræfte.
”Jeg føler mig meget forbundet til Chelsea og har til formål at søge efter fremtidens stjerner,” forklarede Frank Arnesen.
Skriv et svar