Arsenals benhårde back, Bacary Sagna, har i dag forlænget sin kontrakt med Arsenal, således løber den nu indtil sommeren 2014.
Inden den netop afsluttede sæson skiftede Bacary Sagna fra franske Auxerre til engelske Arsenal, og den lynhurtige back slog hurtigt sit navn fast.
Hans solide spil i denne sæson har givet ham en plads på Årets Hold i Premier League, og i dag kunne klubben glædeligt offentliggøre, at man har tegnet en stor kontrakt med ham.
”Jeg elsker Arsenal, og det er en fantastisk klub. Vores manager skal sørge for, at vi i næste sæson spiller med om alle trofæer,” siger Sagna ifølge skysports.com.
Sagnas kontrakt løber frem til 2014.
Skriv et svar