Atlético Madrid har langt fra fået en god start på denne sæson. I aftenens kamp i Champions League blev det til endnu et nederlag til spanierne, der tabte 2-0 til FC Porto.
FC Porto tabte deres første kamp i Champions League-gruppespillet til Chelsea, mens Atlético spillede uafgjort med APOEL Nicosia. Derfor jagtede begge klubber deres første sejr her til aften, hvor de to klubber tørnede sammen i Portugal.
I Første halvleg havde hverken hjemmeholdet eller gæsterne fra Spanien meget at byde på i det offensive. Det så ud til, at begge mandskaber frygtede at tabe aftenens kamp, der er vigtig i kampen om videre avancement fra gruppespillet.
Heller ikke i starten af halvlegen faldt der nogen scoringer i opgøret, og det så længe ud til, at det hele skulle ende uden scoringer. Porto har dog Falcao, og han viste vejen for hjemmeholdet ved at score til 1-0 med et kvarter tilbage af opgøret. Falcao, der har scoret fem mål i seks ligakampe, sendte bolden mellem benene på keeperen David De Gea, der havde erstattet en skadet Roberto.
Med syv minutter tilbage af opgøret blev det afgjort, da Rolando fandt vejen til netmaskerne og gjorde det til 2-0, hvilket blev kampens resultat.
Skriv et svar