Maniche og Giorgios Seitaridis er begge blevet suspenderet grundet disciplinære problemer.
Til Atletico Madrids seneste hjemmekamp mod Gijon var hverken Maniche eller Giorgios Seitaridis at finde i den endelige trup. Madrid-holdet klarede sig dog også fint uden, da man besejrede det gæstende hold med hele 3-0.
Klubbens regler foreskriver, at alle førsteholdsspillere, om de skal spille eller ej, skal være at finde på stadion til holdets hjemmekampe. Dette overholdte dog hverken portugiseren eller grækeren, som begge havde valgt at blive hjemme og nyde kampen på sofaen.
De to Atletico spillere må nu se sig suspenderet grundet deres regelbrud, og det er endnu uvist, om de to spillere er færdige i den spanske hovedstad, eller om klubben giver dem en chance mere.
Skriv et svar