Barcelona valgte at appellere de kort, som Lionel Messi og træner Josep Guardiola fik i Champions League-kampen mod Bayern München. I dag blev appellen afvist.
I den første Champions League-kvartfinale mellem FC Barcelona og Bayern München, som spanierne vandt overbevisende 4-0, fik Lionel Messi et gult kort for film, og da træner Guardiola brokkede sig over denne dom, fik han selv det røde kort.
Efterfølgende valgte Barcelona at appellere begge kort, men appellen blev i dag afvist. Dermed kan Guardiola ikke sidde på bænken i returopgøret på tirsdag, men må derimod tage plads på tribunen, mens Messi er et enkelt gult kort fra karantæne.
Skriv et svar