Den tyske fodboldstolthed, FC Bayern München, har endnu engang vundet det tyske mesterskab. Det skete efter, de i dag stod 0-0 med Wolfsburg.
Med tre spillerunder tilbage kan Bayern Münchens fans glæde sig over klubben 21. mesterskab i historien. Triumfen kom i hus efter en nulløsning ude mod Wolfsburg, men da afstanden til rækkens nummer to, Werder Bremen, med tre spillerunder igen er på ti point kan sydtyskerne allerede nu kalde sig mestre.
Kampen mod Wolfsburg var dog ikke noget at råbe hurra over for Bayern München. Om det bitre 0-4-nederlag til Zenit Petersborg i UEFA Cup-semifinalen, stadig florerede i sydtyskernes hoved er sandsynligt. I hvert fald var Wolfsburg i store perioder af kampen altdominerende, men specielt Marcelinho havde flere store afbrændere.
Først et kvarter før tid viste Bayern prøver på det gode spil. Lukas Podolski strøg til baglinjen og sendte en aflevering tilbage i feltet. Her dukkede en helt fri Toni Kroos op, men hans skud strøg forbi den ene stolpe.
Meget mere bød kampen ikke på, men det var trods det skuffende spil, brød Bayern-spillerne ud i jubel, og de kunne lade sig hylde som mestre for 21. gang.
Skriv et svar