Наши партнеры

Menu



Benitez og Gerrard: Vi snød Real Madrid

Champions League

Liverpool-manager Rafael Benitez og anfører Steven Gerrard var begge enige om, at deres taktik forløb lige efter planen. Liverpool vandt 4-0 i går mod Real Madrid i Champions League, hvilket sendte dem videre i turneringen.

”De (Real Madrid, red.) forventede tydeligvis, at vi ville stille os dybt og lukrere på kontraangreb. Men vi var over dem fra start af, og det overrumplede dem. De kom sig aldrig rigtigt over starten,” sagde Rafael Benitez efter kampen til BBC.

”Jeg ved godt, at de siger i Spanien, at mit hold ikke vil angribe. Men så se, hvad der skete i aften, og se på de 119 mål, vi lavede alt i alt i sidste sæson, tilføjede Liverpools spanske manager efter sejren på 4-0 over de spanske mestre.”

”Et resultat som dette er meget tilfredsstillende. Men vi skal huske, at vi har en vigtig kamp på lørdag mod Manchester United,” sluttede Rafael Benitez.

Liverpools anfører, Steven Gerrard, udtalte sig også i positive toner efter kampen, som endte med en sand målfest af englænderne, som knuste Real Madrid med 4-0 i kampen, hvilket betyder, at holdet blev sendt videre i Champions League med en samlet 5-0-sejr.

”Vi ordnede det hele i de første 30 minutter, hvor jeg synes, vi spillede helt fantastisk. Vi er virkelig glade for sejren. Det var vigtigt at vinde, og sikre os pladsen blandt de sidste otte hold. Det var en fantastisk holdpræstation i aften,” udtalte Gerrard efter kampen ifølge klubbens hjemmeside.

Læs også:

Liverpool i choksejr over Real Madrid



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu