Brøndbys regnskab fra første kvartal i 2009 viser et underskud på 12 millioner før skat, men man kan til gengæld glæde sig over en øget omsætning.
I dag offentliggjorde Brøndby deres delårsrapport fra første kvartal i 2009. Her stod det klart, at klubben har et underskud på tolv millioner kroner før skat, hvoraf godt ni millioner kommer fra transferaktiviteter.
Hvis man kigger på regnskabet fra samme periode sidste år, så lød underskuddet blot på 7,2 millioner kroner, hvor 5,7 millioner kroner af disse kom fra aktiviteter på transfermarkedet.
Klubben har skrevet kontrakt med Jan Frederiksen fra Randers, lånt Remco van der Schaaf i Burnley og den seneste forstærkning har været Mikael Nilsson, som man har sikret papirer på, mens Mark Howard og Martin Ericsson er blevet solgt.
Dette kvartal-regnskab har dog også en positiv side, idet man trods finanskrisen har omsat for 42,2 millioner kroner, hvilket er omkring tre millioner mere end for samme periode sidste år.
Bestyrelsen regner med, at den udvikling vil fortsætte igennem hele året.
Skriv et svar