Brøndby har budt 5,5 mio. kr. for den norske forsvarsspiller Birger Madsen, der nærmer sig et skifte til de blå-gule fra Vestegnen.
Det ser ud til, at Brøndby snart må kalde til pressemøde. De blå-gule skulle være særdeles tæt på at sikre sig Birger Madsen fra Norge, som er jagtet af flere klubber. En af de intresserede klubber, Peterborough, må dog erkende, at slaget er tabt til Brøndby.
”Det sidste jeg har hørt, er, at han skriver under med danske Brøndby for 5,5 millioner kroner, og til den pris er vi ikke interesserede,” sagde Peterboroughs manager, Darren Ferguson, til Evening Telegraph.
Sidste sommer skiftede 25-årige Madsen til Sandefjord, efter at have brugt det meste af sin karriere på at repræsentere Skeid. Forsvarsspilleren, som måler 1,94 meter, betegnes som en meget robust spiller, og kan bedst sammenlignes med Brede Hangeland fra FC København.
Skriv et svar