De nykårede engelske mestre, Manchester United, har forlænget kontrakten med midtbanespilleren Michael Carrick, der nu bliver i klubben i yderligere fire år.
Michael Carrick er en del af det Manchester United-hold, der for nyligt blev engelske mestre. Carrick har siden sin tiltræden i klubben imponeret, og har altså været medvirkende til, at United blev mestre for andet år i træk og er i Champions League-finalen mod Chelsea den 21. maj.
Manchester United har nu forlænget kontrakten med Carrick, så han vil være at finde på Old Trafford yderligere fire år.
”Jeg er henrykt over, at Michael har skrevet ny kontrakt. Michael har været fremragende, siden han kom til fra Tottenham, og det er herligt at vide, at han vil være en del af denne trup i mange år fremover,” siger manager Alex Ferguson ifølge TV2 Sporten.
Skriv et svar