Наши партнеры

Menu



Celtic-anfører på udkig efter ny klub

Andet fodbold

Celtics anfører, Neil Lennon, er på udkig efter en ny klub, og spiller sin sidste kamp for Celtic den 26. maj i Tennent’s Scottish Cup-finalen.

Lennon føler, han har opnået alt, der er muligt med Celtic, og vil derfor gerne skifte til en ny klub. Der spekuleres i, at han fortsætter karrieren i England.

De klubber som i medierne ses som favoritter til at sikre sig den aldrende midtbanespillers underskrift til sommer, er Sunderland og Leicester.

Sunderland-manager, Roy Keane, skulle have stor interesse i at hente sin gamle holdkammereat, mens Leicester vil strække sig langt for at hente en gammel kending tilbage i stalden. Lennon forlod netop Leicester, da han i 2000 skiftede til Celtic.

“Jeg føler, jeg har et par år tilbage som spiller, og bagefter vil jeg gerne prøve kræfter med ledelsesmæssige del af sporten,” sagde Lennon til STV Scotland.

Lennon har endnu ikke talt med nogen klubber, men regner med at gå i gang i løbet af de næste par uger.

“Jeg vil gerne blive ved med at spille, selvom det appelerer til mig at træne. Jeg har dog ikke de nødvendige kvalifikationer endnu,” fortsatte han.

Lennon har tænkt hårdt og længe omkring sit skifte, men føler efter syv år i Celtic og fem mesterskaber (de to sidste i træk), at han har prøvet alt, hvad Celtic har at byde på, og derfor vil han væk.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu