Fredag trak UEFA lod til dette års kvart- og semifinaler i Champions League. Der venter en række spændende kampe i den prestigefyldte turnering.
Det ligger nu fast, hvem der mødes i dette års kvartfinaler og semifinaler i Champions League. Fredag trak UEFA nemlig lod til turneringen.
Det står derfor klart, at vi får en gentagelse af sidste års finale, som stod mellem vinderne Bayern München og Paris Saint-Germain. Men denne gang mødes parterne i kvartfinalerne, og således skal de afgøre deres videre færd over to opgør.
Herudover kan fodboldfansene også se frem til tre andre møder, der står mellem Real Madrid og Liverpool FC, Manchester City og Borussia Dortmund samt FC Porto og Chelsea FC.
Kvartfinalerne bliver fløjtet i gang den 6. og 7. april, mens returkampene skal spilles den 13. og 14. april.
Klubberne, som er listet først i nedenstående overblik, spiller første opgør hjemme.
Champions League-kvartfinaler 2021:
Manchester City – Borussia Dortmund
FC Porto – Chelsea FC
Bayern München – Paris Saint-Germain
Real Madrid – Liverpool FC
Champions League-semifinaler 2021:
Bayern München/PSG – Manchester City/Dortmund
Real Madrid/Liverpool – FC Porto-Chelsea