Наши партнеры

Menu



Chelsea sejrede i CL-topbrag

Champions League

Topholdene i gruppe D tørnede sammen her til aften i Portugal, hvor opgøret stod mellem FC Porto og den engelske storklub Chelsea.

Førerholdet i gruppe D gæstede her til aften andenpladsen i gruppen, FC Porto. Holdene havde på forhånd sikret sig videre avancement eftersom hverken Atletico Madrid eller APOEL Nicosia kunne nå dem.

Dermed dystede de to storklubber om førstepladsen i gruppen. Chelsea viste deres koldblodighed, og de lod til at have fuld kontrol over opgøret. Efter små 70 minutters spil kunne London-holdets franske angriber, Nicolas Anelka, heade sejren hjem til englænderne.

Chelsea-spillerne kombinerede sig flot igennem. Først fandt Michael Essien Yuri Zhirkov, mens Zhirkov spillede bolden videre Florent Malouda i dybden, som sendte et godt indlæg ind til Anelka, der altså ikke fejlede tæt på målet.

Værterne FC Porto forsøgte at komme tilbage i opgøret, men Chelseas defensiv stod så kompakt, at det aldrig lykkedes for portugiserne.

Derfor kunne Carlo Ancelotti og hans tropper fejre en 1-0-sejr, der betyder at Chelsea nu har 13 point på førstepladsen, mens FC Porto fortsat har ni point på andenpladsen.

De resterende hold i gruppen, APOEL Nicosia og Atletico Madrid, delte 1-1 i deres kamp, og derfor indtager Atletico Madrid en tredjeplads i gruppen med tre point, mens APOEL Nicosia ligger på sidstepladsen med to point.

Resultater fra gruppe B og D:

CSKA Moskva – Wolfsburg – 2-1

0-1 Edin Dzeko (19)

1-1 Tomas Necid (58)

2-1 Milos Krasic (66)

Manchester United – Besiktas – 0-1

0-1 R.A. Tello (20)

APOEL Nicosia – Atletico Madrid – 1-1

1-0 N. Mirosavljevic (5)

1-1 Simao (62)



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu